Af Anders Lang Jensen

Ifølge en række engelske kilder gør mægtige FC Barcelona sig klar til en travl sommer, med masser af transfers der skal i hus. Heriblandt en Manchester United-spiller der i denne sæson har imponeret stort.

Photo by Matthew Peters/Man Utd via Getty Images

Ander Herrera har under Jose Mourinho været en fast skikkelse i managerens startellever gennem hele sæsonen. Selvom United til tider har leveret skuffende præstationer, har den spanske midtbanemand leveret stabilt gennem hele sæsonen.

United-truppen jagter en slutplacering i top 4 i Premier League sammen med Herrera på holdet, der kan tilskrives en stor del af æren for den fine placering i ligaen. Disse præstationer på Old Trafford har fået en gigant til at få interesse.

Photo by Stuart MacFarlane/Arsenal FC via Getty Images

FC Barcelona meldes ifølge det spanske fodboldmedie Don Balon særdeles lune på 27-årige Ander Herrera, der tidligere har spillet for de spanske ligarivaler fra Atlethic Bilbao. Barcelona jagter en erstatning for Iniesta under sommerens kommende transfervindue.

Her er Herrera et glimrende bud ifølge ledelsen på Camp Nou. Udover United-spilleren har den spanske storklub også andre navne på ønskelisten for mulige arvtagere for den spanske legende i Andres Iniesta.

Liverpools Philippe Coutinho og PSG´s Marco Verratti er udover Herrera varme navne i ørerne i den catalanske hovedstad Barcelona. Ifølge Don Balon ser Barcelona overraskende nok Herrera som en perfekt afløser med sit spanske pas og glimrende teknik som de største årsager.