Den argentinske fodboldspiller, Javier Mascherano, blev i dag ved en domstol i Barcelona idømt 815.000 euro i bøde og ét års betinget fængsel for to sager om skattesvindel. Betinget fængsel betyder han ikke skal ind og sidde.
FC Barcelona-spilleren var selv denne torsdag eftermiddag ude at forklare sin sag på de sociale medier.
Mascherano: ”Jeg vil kort forklare min sag”
”Jeg er nået til enighed med de spanske skattemyndigheder. Med min finansielle situation afklaret vil jeg komme med en kort forklaring”,
sagde den 31-årige argentiner indledende. Herefter gik han ind på sagens mere konkrete omstændigheder:
”Efter at have aftalt at komme til Barcelona hyrede jeg et anerkendt spansk skattefirma med velkendte professionelle, som alle havde et godt ry. De anbefalede visse strukturer for mig, alt indenfor et lovligt rammeværk. Og altid med tilbagemelding omkring proceducerne som skulle være almindelige, gennemskuelige og i overensstemmelse med det gældende lovværk. Jeg blev rådgivet af professionelle fra 2010 til 2014, hvor jeg besluttede at skifte firma.”
Mascherano: “Har lært af situationen”
Idag blev det så officielt at Mascherano’s firma har snydt med skattebetalingen, noget som Mascherano disse dage må tage det fulde ansvar for.
”Nu endelig, efter bitre forsinkelser, har vi nået til enighed, hvilket giver mig ro fordi jeg ved jeg har opfyldt mine forpligtelser. Jeg er en professionel sportsudøver, jeg ved ikke meget om skat eller lovværk. Af samme grund stoler jeg på folk der kender til disse tekniske, og for mig, komplekse termer”,
kommenterede Mascherano videre. Argentineren har dog lært af situationen:
”Gennem min karriere har jeg været en ærlig og ansvarsfuld person som respekterer holdkammerater, klubberne jeg har spillet for og ikke mindst de lande hvor jeg har valgt at leve. Den situation jeg har gennemgået har beriget mig med ny erfaring som har gjort mig ikke bare stærkere, men også roligere nu jeg ved at tingene er i orden”.
Mascherano: “Sagen kan få efterspil”
Med denne offentlige melding har Mascherano forsøgt at rette op på sit gode ry i denne ucharmerende sag. Og argentineren afviser ikke at forholdene kan få et efterspil:
”Jeg forbeholder mig retten til at gribe til handling mod disse som foretog grove fejlvurderinger og foreslog ukorrekte ting til mig”,
kom det afsluttende fra fodboldspilleren.