Barcelona har angiveligt lagt deres første tilbud på bordet til Arsenal, for den snart kontraktløse Mesut Özil, der potentielt også sender en Barcelona-spiller til Arsenal.
Rygterne begyndte i sidste uge om, at Barca havde identificeret Özil som den spiller, der skal erstatte Neymar. Barca havde ellers Coutinho som deres primære mål, men efter at Liverpool stadig ikke vil sælge deres lille troldmand, er Barca blevet nødt til at lede efter andre alternativer, og her er den snart kontraktløse Arsenal-spiller Mesut Özil nævnt.
Özil bliver samtidigt en langt billigere løsning for Barca, da de kan tillade sig at betale underpris, der Özils kontrakt udløber om lidt over et halvt år. Dog kan Barca også vente med at købe Özil til sommer, hvor de kan hente ham på en fri transfer.
I følge Don Balon, er det første tilbud for Özil ikke mere end på 200 millioner kroner, samt Andre Gomes som en del af handlen.
Den 24-årige portugiser skrev kontrakt med Barcelona kort efter EM 2016 for en pris på cirka 350 millioner kroner, der kan stige helt op til omkring 550 millioner. Han blev set som et af de største midtbanetalenter i sin tid hos Valencia, men har altså ikke været i stand til at imponere i det Catalonske endnu, og derfor kan han altså nu være på vej væk.
Men efter Özils fantastiske præstation i lørdagens North London-derby, vil Arsenals fans gøre alt for at beholde ham i klubben og underskrive en ny kontrakt. Özil har fået et dårligt ry om, at han ikke kan præstere i de store kampe, hvor han bare luntede rundt og så opgivende ud, men med den nye attitude, kan han altså stadig ende med at underskrive en kontrakt med Arsenal.