Barcelona lejer kæmpeflop ud: Tyrkere står klar med kontrakt

Skrevet af : Emil Plovgaard

Douglas kan meget vel være den første spiller på Barcelonas førstehold til at forlade klubben denne sommer. I følge den spanske sportsavis, SPORT, er catalanerne nemlig tæt på at nå til enighed med tyrkiske Sivasspor om en aftale for backen.

BARCELONA, SPAIN – MARCH 15: Neymar of FC Barcelona shares a joke with his teamamte Douglas during a training session ahead of their UEFA Champions Leage round of 16 second leg match against Arsenal FC at Ciutat Esportiva on March 15, 2016 in Barcelona, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Barcelona og Sivasspor fra Tyrkiet forhandler i disse dage om en lejeaftale for den brasilianske back, Douglas, som har haft småt med succes hos catalanerne.

Aftalen betyder, at Douglas vil tilbringe næste sæson på udlån hos tyrkerne. Ved slutningen af lejeaftalen, vil hans kontrakt på Camp Nou være udløbet.

SPORT kunne i begyndelsen af juli måned melde, at Sivasspor var interesserede i Douglas. På det tidspunkt, afslog Barcelona tilbuddet fra franske Nantes.

Nantes ville betale 50% – Sivasspor betaler næsten hele lønnen

Den franske klub ville nemlig kun betale halvdelen af Douglas’ løn, mens Sivasspor er villige til at betale næsten fuld løn i de 12 måneder, lejekontrakten varer.

Douglas blev kædet sammen med et skifte til Espanyol tidligere på sommeren, men Barcelonas ærkerivaler benægtede enhver form for interesse.

Douglas får glæde af den tidligere Real Madrid-stjerne Robinho hos den tyrkiske klub. Den brasilianske back har trænet sammen med resten af førsteholdstruppen hos FC Barcelona i denne uge.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage