Der er for tiden gang i fodbolden for de unge talenter over hele kloden. I Europa gælder det Europa Mesterskabernes gruppespil for de unges landshold, U/21 landsholdene. Danmark er havnet i Gruppe A med Tyskland, Tjekkiet og Serbien. Danmark fik en hård første halvleg mod Tjekkiet d. 17 juni, men kom heldigvis igen og vandt kampen 1-2. Dermed er U/21 landsholdet i gang med EM.
På den anden siden af kloden er der gang i en ligende turnering, dog for A landsholdene, nemlig Copa America. Dog er der mange unge talenter på de deltagende hold. Blandt andet har Brasilien unge Neymar med på deres landshold. Neymar og resten af holdet mødte natten til torsdag Columbia, men her viste den unge Barcelona stjerne, at han stadig er ung og har meget at lære.
Neymar opførte sig som en uprofessionel dårlig taber
Efter kampen var Neymar tydeligvis ikke tilfreds med kampens udfald og hans opførelse var derefter. Den unge Barcelona stjerne sparkede nemlig en bold efter en colombiansk spiller, og dette udløste en efterfølgende kaos og massetumult.
Colombianere omringede Neymar, der gav tilbage ved at nikke en skalle, hvorefter han selv blev sendt i gulvet af helten fra Sevillas Europa League-triumf tidligere på året, Carlos Bacca. Neymar flygtede derefter fra banen med dommeren efter sig. Det endte med et rødt kort til den unge 23-årige barcelona angriber. Bacca fik præcis samme dom. Senere torsdag meddelte det sydamerikanske fodboldforbunds (Conmebol) disciplinærkomité, at Neymar indtil videre er dømt én spilledags karantæne.
Det skal dog siges at Conmebol afholder et møde idag, fredag, hvor den endelig straf vil blive besluttet, og derfor er det fortsat usikkert, om Neymar risikerer en længere karantæne. Forbliver det én dags karantæne vil Neymar miste den sidste kamp i gruppespillet Venezuela, og får han ydereligere karantæne kan han miste kvartfinalen i det tilfælde, at Brasilien går videre fra gruppespillet.