Barcelona-stjernen, Neymar risikerer, at blive udelukket fra al fodbold de næste seks måneder, fordi hans tidligere klub, Santos, har bedt FIFA om at kigge nærmere på den brasilianske landsholdsspiller.
Ifølge avisen Globe Esporte, har præsidenten for Santos, Modesto Roma, gjort FIFA opmærksom på, at Neymars skifte til Barcelona overtræder hele 62 ‘artikler’ i FIFAs egen ‘bog’, for hvad gode handler er. Den brasilianske klub føler, at Neymar har handlet i ondskab mod klubben.
Denne chokerende udmeldelse kunne, meget vel, have noget at gøre med, at klubben føler, at Barcelona skylder dem 410 millioner kroner, fordi Neymar skiftede, mens han var på kontrakt i Santos.
Læs også: 5 grunde: Derfor klarer spanske klubber sig bedst internationalt
Kæmpe tab – Messi også ude
Barcelona afsoner lige nu et forbud mod at handle spillere på transfermarkedet. Det udløber 1.januar 2016 og herefter kan den catalanske storklub frit bruge løs af deres mange millioner kroner.
Sidste år købte klubben Luis Suarez fra Liverpool, men de måtte vente hele fire måneder før de fik deres nye angriber i kamp. Suarez kom dog hurtigt efter de forsømte måneder og han blev, sammen med Neymar og Messi, en del af den berømte trio MSN(Messi, Suarez, Neymar), som bombede mål ind på samlebånd i foråret.
Læs også: FA ruinerer Mourinho med kæmpe bøde
Lige nu er Lionel Messi ude med en alvorlig skade og forventes først tilbage om en måned eller to. Bliver Neymars udelukkelse derfor en realitet, kommer de catalanske giganter til at få det meget svært. Klubbens to bedste spillere og de to, der lavede flest mål sidste sæson, er væk, og Suarez er derfor alene på toppen.