Den brasilianske superstjerne, Neymar, befinder sig lige nu i London, og hvis man skal tro de engelske medier, er det på grund af kontraktforhandlinger med Chelsea.

Brasilianeren ankom til London i går. Turen til den engelske hovedstad foregik i hans private jetfly sammen med hans venner og sin søster.

Ifølge calciomercato.com bliver Manchester United og Chelsea kædet sammen med et sommerskifte med Neymar, der dog har en frikøbsklausul på ikke mindre end 1.500.000.000 kroner inkluderet i sin kontrakt.  

Neymar spottet i London sammen med hans søster, Rafaella. Foto: Neymars officielle Instagram-profil

Neymar har fået lov til at holde fri, af Barcelonas træner Luis Enrique, i to dage, og det forventes derfor, at den brasilianske superstjerne vender tilbage til Barcelonas træningsanlæg onsdag. Neymar har ikke meldt noget officielt ud vedrørende hans fremtid endnu.

Før skiftet til Barcelona i 2013 spillede brasilianeren for brasilianske Santos i den bedste brasilianske række.