F.C. Barcelona kørte sejren hjem i en meget eklatant stil i det historiske derby mellem Real Madrid og F.C. Barcelona. Et katastrofalt resultat for Real Madrid, hvis tilhængere viftede med hvide tørklæder, som en protest imod præsident Florentino Perez.

Real Madrid blev spillet ned under gulvbrædderne i hele kampen, og de havde generelt meget svært ved at ramme hinanden på banen, hvor F.C. Barcelona viste overlegen klasse, ved at udstille Real Madrid forsvaret med både tekniske færdigheder og en resolut stime af skud på mål.

Efter bare 11 minutters spil kunne Luis Suarez bringe den catalanske klub på 1-0 efter en assist fra Sergi Roberto.

Seks minutter før pausefløjt kunne Neymar så bringe Barcelona yderlige i front efter en assist fra Iniesta, og i det 53. minut takkede Neymar ved at give en assist videre til Neymar. 3-0 til Barcelona, og så var ydmygelsen total på Estadio Santiago Bernabeu.

Det hele blev dog meget værre efter 74 minutters spil, da Luis Suarez efter en assist fra Jordi Alba sendte Barcelona foran med hele 4-0.

Luis Suarez  efter han gjorde det til 4-0 for FC Barcelona  (Photo by Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images)

Luis Suarez efter han gjorde det til 4-0 for FC Barcelona (Photo by Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images)

Utilfredshed med ledelse og træner

Igennem hele kampen luftede Real Madrid fansene deres utilfredshed med både klubbens ledelse og trænerstab. De viftede hvide tørklæder som en protest mod Florentino Perez’ virke i klubben.

Lionel Messi fik comeback i kampen, da han blev skiftet ind efter 57 minutters spil, og bidrog til en række angreb.

Resultatet betyder at Barcelona suverænt fører La Liga med 30 point efter blot 12 kampe, og skabte dermed yderligere luft ned til modstanderne fra Real Madrid, som befinder sig på andenpladsen med 24 point.

Nærmeste konkurrent er Atletico Madrid, som har 23 point, de har dog spillet en kamp mindre end både Real Madrid og Barcelona, som bliver spillet i morgen klokken 20.30 på udebane mod Betís Balompíe.

GettyImages-498178166

Iniesta efter hans fremragende mål (GettyImages)