Den catalanske storklub spillede tirsdag aften mod La Liga-holdet Celta Vigo med danskeren Pione Sisto på lønningslisten. Det skulle vise sig at blive en begivenhedsrig kamp for den lille Celta Vigo-klub der på mere end bare en måde, formåede at drille La Ligas nuværende førerhold.

Kampen endte 2-2 og et par dramatiske kendelser af kampens dommer, blandt andet et rødt kort til træner Ernesto Valverdes mandskab fra Catalanien. Målene fra Barca, som klubben også bare blev kaldt, blev scoret af nyindkøbet Ousamane Dembele og Paco Alcacer, men på trods af to mål kunne de altså ikke alle tre point med hjem til fansene. Bemærkelsesværdigt er dog mest, Barcelona ikke havde en eneste spiller i startstopstillingen i den kamp, som er et produkt af klubbens ungdoms akademi, La Masia. Det er første gang, at det er sket i hele 16 år.

Årsagen er angiveligt, at træner Ernesto Valverde gerne ville sparre nogle af sine bedste spillere forud for Copa del Rey-finalen i weekenden, lørdag, mod Sevilla. Og de spillere han valgte at lade sidde over denne gang var eksempelvus Lionel Messi, Andres Iniesta og Gerard Pique – alle har på et eller andet tidspunkt været en del af La Masia-projektet, der af mange betragtes som verdens bedste talentfabrik.

Barcelonas træner Ernesto Valverde. (Photo by Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images)

I stedet for disse tre spillere, havde man valgt at have spillere som førnævnte Dembele på banen, men også Philippe Coutinho, der kom til klubben i januar fra Liverpool, og Paulinho på den centrale midtbane. Sidste gang, at der ikke var en eneste La Masia-spiller i startopstillingen til en Barca-kamp var i 2002, i 2-0-sejren over Athletic Bilbao. I stedet spillede spillere som featuring Rivaldo, Luis Enrique, Marc Overmars og Javier Saviola.

Barcelona er lige nu klart i front i La Liga og derfor betyder det ene point mod Celta Vigo heller ikke de store. De har spillet 33 kampe og har 12 point ned til andenpladsen, Atletico Madrid, der dog har én kamp i hånden.