Romelu Lukaku påstår, at den imponerende 4-0 sejr mod West Ham United blot er begyndelsen på noget stort.

SKOPJE, MACEDONIA – AUGUST 08: Romelu Lukaku of Manchester United celebrates scoring his sides first goal during the UEFA Super Cup final between Real Madrid and Manchester United at the Philip II Arena on August 8, 2017 in Skopje, Macedonia. (Photo by Dan Mullan/Getty Images)

Manchester United lavede et ‘statement’ med storsejren i premierekampen, men Lukaku mener godt, man kan forvente sig mere af den slags i fremtiden.

Angriberen, der blev hentet i Everton for den nette sum af £75 millioner i juli måneden, betalte straks noget af den store investering tilbage med to mål i sin debut på Old Trafford. De to andre mål stod henholdsvis Anthony Martial og Paul Pogba for.

Hvorvidt United kan forbedre den noget skuffende sjetteplads fra sidste sæson, får vi at se, men hvis de holder kadencen fra dagens kamp, er vi ikke i tvivl.

Lukaku er også fuld af selvtillid – og roser både den nye træner og holdkammeraterne:

– Dette er bare starten. Træneren har en plan, og vi prøver at følge den. Forhåbentligt vil det tage os langt.

– At spille godt foran sådan et publikum er altid rart. Det mest vigtige var dog at vinde, og det gjorde vi. Vi lagde godt ud, og bliver nødt til at fastholde dette momentum, fortæller Lukaku til Sky Sports.