Bastian Schweinsteiger er en tysk professionel fodboldspiller, som spiller som midtbanespiller. Han skiftede i 2002 til FC Bayern München og blev en del af det tyske landshold i 2004. Han blev kåret til årets tyske fodboldspiller i 2013 og hjalp landsholdet til bronzemedaljer ved VM i 2006 og 2010, før det eventuelt blev til guld ved VM i 2014. Bastian Schweinsteiger skiftede i 2017 til Chicago Fire i den amerikanske liga, MLS.
Fulde navn: Bastian Schweinsteiger
Øgenavn: ’Schweini’ eller ’Basti’
Klub: Chicago Fire, USA
Løn: Bastian Schweinsteiger tjener i omegnen af 45 millioner kroner om året hos Chicago Fire
Land: Tyskland
Født: Bastian Schweiger er født den 1. august, 1984 i Kolbermoor, Tyskland
Højde: Bastian Schweinsteiger er 1,84 meter høj. Dermed er han en centimeter lavere end hans kone, Ana Ivanovic
Vægt: Bastian Schweinsteiger vejer 79 kilo. Det er ti kilo mere end hans kone, Ana Ivanovic, og det giver ham en BMI score på 23,6
Position: Midtbanespiller
Bastian Schweinsteigers karriere
2002: Kontrakt med FC Bayern München II
Bastian Schweinsteiger begyndte sin professionelle karriere i de tidlige 00’ere. I 2002 skrev han under på sin første professionelle kontrakt med Bayern München II. I starten blev han brugt på fløjene. Tyskeren er kendt for sin spillestil, hvor han er i stand til at dække begge fløje, og kan være med til at starte et giftigt angreb. Bastians evner på fodboldbanen gjorde træneren i stand til at bruge ham på adskillige positioner på midtbanen, hvilket har båret frugter på klubplan. Fra 2002 til 2004 scorede Bastian to mål og spillede 34 kampe for klubben.
2004: Bastian rykker op på førsteholdet
Efter to år hos Bayern München II, var det blevet tid til at rykke op på øverste niveau. De tyske giganter fra Bayern München stod nemlig klar med en kontrakt til den tyske midtbanespiller. Bastian fortsatte sit hårde arbejde, og der gik ikke længe, før det også blev bemærket i den tyske presse.
I december 2010 skrev han under på en kontraktforlængelse med FC Bayern München, således hans kontrakt nu først udløb i 2016.
I foråret 2012 hjalp han sit hold med at komme frem til Champions League-finalen. Desværre for Bayerns vedkommende blev det til et nederlag mod engelske Chelsea i finalen.
Med sine flotte præstationer i 2012/13-sæsonen blev han kåret til årets tyske spiller i Bundesligaen. I forlængelse heraf fortalte hans daværende træner, Jupp Heynckes, at han mente, Bastian Schweinsteiger var den bedste midtbanespiller i verden, og at enten Schweinsteiger, Ribéry eller Thomas Müller burde vinde Ballon d’Or.
Igennem 17 sæsoner for Bayern München blev det til præcist 500 kampe henover alle turneringer og han scorede i alt 68 mål. I alt har han været med til at vinde Bundesligaen otte gange, vinde pokalturneringen syv gange, en enkelt Champions League-titel, et klub VM-trofæ og en UEFA Super Cup-titel.
2015: Manchester United køber Bastian Schweinsteiger for 60 millioner kroner
I sommeren 2015 skiftede han til Manchester United. Han blev dermed den første tysker til at optræde på klubbens førstehold. Både Ron-Robert Zieler og Markus Neumayr havde været i klubben, men aldrig optrådt på klubbens førstehold.
Han fik debut i Premier League den 8. august 2015, da han blev skiftet ind efter en times spil i kampen mod Tottenham Hotspur i stedet for Michael Carrick. Han scorede sit første mål for Manchester United med det udlignende mål mod Leicester i 1-1-kampen den 28. november samme år.
Tiden hos den engelske klub blev dog et forholdsvis kort ophold, for blot 18 måneder senere drog han videre mod nye udfordringer.
2017: MLS og Chicago Fire
Den 21. marts 2017 skiftede Bastian Schweinsteiger således Manchester United ud med Chicago Fire. Et par dage efter, at han var ankommet til MLS-klubben, fortalte José Mourinho, at han havde fortrudt, hvordan han behandlede Bastian Schweinsteiger, mens han var i Manchester United.
Den 1. april fik Bastian Schweinsteiger debut for Chicago Fire. Og hvilken debut! For han scorede nemlig i 2-2-kampen mod Montreal Impact. I løbet af sin foreløbige tid i Chicago har han hjulpet klubben med at forbedre sit spil, men der er stadig langt fra den Bastian Schweinsteiger, der engang løb rundt og spillede for FC Bayern München.
Bastian Schweinsteigers privatliv – Kone og børn
Bastian Schweinsteiger er ligesom mange andre fodboldspiller, herunder Manuel Neuer, dybt religiøs. Han er romersk-katolsk. Fra 2007 til 2014 kom han sammen med den tyske model, Sarah Brandner. Parret boede sammen i München.
I september 2014 startede han dog et forhold med den serbiske tennisspiller, Ana Ivanovic. Parret blev gift den 12. juli 2016 i Venedig, Italien. Den 23. november 2017 kunne parret stolt fortælle, at de snart bliver forældre til et lille barn. Den 17. marts 2018 kom barnet så til verden i Chicago. Han blev døbt Luka.
Bastian Schweinsteigers landsholdskarriere
Fra 2004 til 2016 tørnede Bastian Schweinsteiger ud for det tyske landshold. Med 121 kampe for Die Mannschaft har han spillet fjerdeflest landskampe af alle tyske landsholdsspillere nogensinde. I de 121 kampe blev det til 24 mål. Han blev udtaget til EM fire gange og til VM tre gange, heriblandt VM i 2014, hvor Tyskland vandt guld. Efter Philipp Lahms afsked med det tyske landshold, blev Bastian Schweinstegt udnævnt til anfører. Han spillede sin sidste kamp for Tyskland i en kamp mod Finland, som blev spillet den 31. august 2016.