Bayern München er godt kørende i øjeblikket. De fører Bundesligaen med så stor afstand, at det må siges, at sejren formodentlig er deres. Derudover er de også stadig med i dette års udgave af verdens mest prestigefyldte klubturnering Champions League, der er nået helt til semifinalen.
AF KRISTIAN PARIS
Bayern München har angiveligt øjnet en god handel ved at rette deres fokus mod Premier League. Blikket er faldet på Alexis Sanchez og Kyle Walker, da de går efter forstækninger til truppen i næste sæson.
En artikel fra Daily Mirror hævder at Bayern Münchens tekniske chef var til stede på Wembley under FA Cup semifinalen. Det formodes, at Sanchez er tyskerne topprioritet til sommer, når transfervinduet igen åbner.
Den chilenske landsholdsspiller har kun 14 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med Arsenal, og det ser ikke ud til at fremtiden byder på en ny kontrakt til angriberen.
PSG og Chelsea har været mulige nye arbejdsgivere for angriberen, der er blevet rygtet meget væk den seneste tid, ligesom der også har været usikkerhed omkring manager Arsene Wengers fremtid.
Siden Ancelotti har overtaget klubben i sommers har angriber/fløjspiller Thomas Mülle oplevet et gevaldigt formdyk, og man ønsker heller ikke at lægge hele målscoringsansvaret alene på angriber Robert Lewandowski.
Derudover er Arjen Robben og Franck Ribery også ved at nå pensionsalderen, da de er henholdsvis 33 år og 34 år.
At få skrevet under med Sanchez vil derfor give Bayern offensiv et gevaldigt boost.
Men det er ikke Sanchez fra Premier League, der står højt på tyskernes ønskeliste. En anden spiller fra London er nemlig også et aktuelt transferemne.
Tyskernes kaptajn igennem adskillige år, Philipp Lahm går på pension, når sæsonen slutter og derfor står klubben og mangler akut en højre back. Derfor er Kyle Walker et virkelig godt bud på en spiller, der kan overtage tyskerens legendariske arv.
Den 26-årige englænder, der faktisk er en del af årets hold i Premier Leauge, har igennem de seneste par sæsonener slået sit navn fast som en af de bedste højre back i Premier League.