Denne sommer har med hensyn til transfermarkedet budt på adskillige højt profilerede

overraskelser. Her tæller transfers som Alvaro Morata fra Real Madrid til Chelsea,

Romelu Lukaku fra Everton til Manchester United, Neymar fra Barcelona til PSG og så

videre. 

AF KRISTIAN PARIS

Men den handel, der er netop er blevet offentliggjort, falder nok ikke helt ind i den kategori.

Premier League klubben Stoke City har nemlig her til aften, mandag, bekræftet, at de har hentet den tysk-cameronske angriber Eric Maxim Choupo-Moting, der kommer til klubben på en tre årig aftale på en fri transfer.

Han spillede sidste sæson for tyske Schalke 04, men hans aftale med klubben blev altså ikke forlænget, hvilket betyder, at han har været uden arbejde i godt og vel to måneder nu.

Marko Arnautovic var dagens mand i skysovs. Med to scoringer sænkede han City alene. [Getty Images]

Stoke City bekræfter selv handlen på deres officielle Twitter side og deres egen hjemme side, der også indeholder billeder af spilleren i en Stoke City trøje.

“Erik har været inde på vores radar i flere år nu, og vi har faktisk forsøgt at hente ham til Britannia Stadium en gang tidligere- for fire år siden. Det er selvfølgelig naturligt, at vi er overbeviste om, at han kan bidrage i næste sæsons kampe. Det bliver spændende at se ham i en liga som the Premier League. ” 

Den 28-årige spiller har i nogle sæsoner nu kæmpet med at få fast spilletid i Schalke 04. Alligevel spillede han dog hele 19 kampe for klubben i sidste sæson og lavede tre mål og fire assists- egentligt ganske udmærket for en spiller af hans kaliber.

Choupo-Moting kan både spiller som kantspiller og angriber, hvilket gør ham til et godt indkøb for Hughes forud for næste sæson.