Fodbold er hele tiden undre udvikling, og der fremlægges konstant nye regler til spillet. For eksempel er den sidste nye det med goal line technology og dommernes opstregnings ‘flasker’. Nu er der kommet endnu syv nye forslag op. 

AF KRISTIAN PARIS

Den britiske avis the Times fastlår, at der i øjeblikket bliver kigget på adskillige nye forslag til fodbold. Reglerne kommer fra IFAB (International Football Association Board), der er den organisation, der fastlægger spillets regler og vedtager nye regler.

For det første skal spillere nu kunne aflevere til dem selv på et frispark. 
Indtil videre har det ikke været muligt at tage bolden og drible væk fra et frispark – men har altid skullet spille den videre eller i det mindste røre bolden.

Det andet er, at målspark nu ikke behøver at forlade straffesparksfeltet. Det betyder nu, at spillet kan sættes i gang helt nede ved mållinjen på målspark, og man behøver nu ikke at sparke bolden hele vejen ud af feltet for at sætte spillet i gang.

 

For det tredje foreslår organisationen nu, at man må tage et frispark, selvom bolden ruller.

Indtil videre har det ikke været muligt at tage et frispark før bolden ligger helt stille, og dommeren vil kræve det taget om, hvis ikke den ligger stille. Det skal  nu laves om, så man altid kan tage et frispark, uanset boldens fart.

Situationer som denne, hvor dommeren bliver omringet af spillere, bliver også diskuteret. Foto: AP

For det fjerde foreslår de nu, at der skal dømmes straffe, hvis målmanden tager med hænder i en ulovlig tilbagelægning. Indtil videre er der blot blevet fløjtet indirekte frispark, men den straf skal nu være værre.

 

Det femte foreslag er, at der dømmes mål, hvis en markspiller tager bolden med hånden på mållinjen. Indtil videre har det været op til enkelte dommer at vælge straffen, som for det meste er et frispark og et gult kort til det modsatte hold. Det skal nu være værre.

Næstsidst foreslås der, at straffesparksredninger giver målspark .Indtil videre er spillet blot gået videre og der har derfor været muligt for skytten (eller en holdkammerat) at score på andenbolden.

Sidst men ikke mindst, foreslås der, at der skal uddeles pointstraf til de klubber, hvor spillerne omringer dommeren som på ovenstående billede.

En regel, der må siges at være udelukkende til at beskytte dommerne – hvor stor en pointstraf, der er snak om er endnu uvist.