Et flop i en liga. En kommende stjerne i en anden. Måske.
Det er i hvert fald, hvad den spanske klub Valencia håber på, når de skriver under med italiensk Premier League flop. Læs om det nedenfor. 

AF KRISTIAN PARIS 

Simone Zaza er en noget atypisk spiller. Han har været godt rundt omkring i en masse klubber. Han har blandt andet optrådt for Atlanta, Sampdoria, Sassuolo, Juventus og senest Valencia. Ja, faktisk har han også været et smut i Premier League i West Ham i London…. men shhh… det snakker vi ikke om.

For man kan ikke just sige, at tiden i London var nogen succes tid for den 25-årige italiener. Han fik således kun 8 kampe i Premier League over en hel sæson. Dertil fulgte der heller ikke nogen mål, hvilket må være særdeles frustrerende for en angriber.

Nu prøver landsholdsspilleren så igen i et andet land: Spanien i form af Valencia.

(Photo by Loris Roselli/NurPhoto via Getty Images)

Klubben har hidtil i denne sæson kun haft fornøjelsen af Zazas ydelser på lånt tid, da han faktisk er udlånt fra Juventus, der ejer ham.

Her har han åbenbart imponeret klubben så meget, at de har valgt at skrive permanent under med den høje angriber. Det sker efter klubben har udløst Zazas frikøbsklausul, der er indbygget i hans kontrakt, på ca 120 millioner danske kroner.

Valencia kan yderligere betal ca 15 millioner danske kroner, afhængig af italienerens præstationer i La Liga.

Skiftet går i gennem og er permanent den første juli dette år, med en kontrakt der løber til 2021, og således binder han sig de næste fire sæsoner – til han er 29 år.

Italieneren har i denne sæson optrådt 14 gange for Valencia og scoret fire gange – kun i ligaen. Han har i alt spillet seks landskampe.