Et VM har det med at sætte sine spor på fodboldspillere. Det er er både hårdt fysisk, men det er også en psykisk prøvelse. Et VM kommer en gang hvert fjerde år og for mange spillere er muligheden for at løfte trofæet måske en chance der kun opstår en gang i livet. Derfor er VM også fyldt med store følelser – både for de personlige karrieremål, men også for de mål, man som spiller påtager sig på vegne af sit hjemland.
Derfor vender spillerne hjem til deres respektive klubber trætte og udmattede. Det gælder for alle for alle de store VM slutrunder, men for Qatar 2022 er det anderledes.
Store klubber ramt hårdt
I nogle af de større klubber, har der været udtaget mange spillere til VM. Bayern Munchen har 17 spillere til VM og det er uden Sadio Mane, der måtte blive hjemme med en skade. Barcelona har sendt 16 spillere afsted og de to store klubber i Manchester har henholdsvis 16 (City) og 14 (United) afsted. For United er naturligvis indregnet Cristiano Ronaldo, der ikke vender retur til United. Der er blandt andet en stor repræsentation af spillere fra England.
De mange spillere fra henholdsvis England og Spanien spiller allerede kampe igen i deres respektive ligaer inden nytår og det er noget, der kan have stor indvirkning på kampformen. Et odds på de store klubber er ofte lavt og de skuffer sjældent helt på den lange bane, men ofte ses det også, at klubber har en dårlig/dårligere kamp når de eksempelvis har spillet en Champions League kamp i midtugen.
Manchester United og City skal forsøge at holde fast i toppen af ligaen og det kan blive en udfordring med spillere, der vender trætte hjem. De engelske klubber har længe drøftet, om det hårde engelske program inkl. cupturneringer er baggrunden for, at Champions League turneringen har været domineret af andre lande på trods af, at Premier League er verdens største liga. De 17 spillere fra Bayern Munchen skal først spille en turneringskamp igen i slutningen af januar 2023.
Et VM i november/december
Det spiller naturligvis væsentligt ind på problematikken om trætte spillere, at VM i år har ligget midt i sæsonen. Det har betydet, at de kampe, der normalt har ligger i den 20. november – 18. december 2022, er blevet spredt ud over den resterende del af sæsonen. Den alternative placering af et VM har givet anledning til meget kritik og både Liverpools træner, Jurgen Klopp, og Manchester Citys ditto, Josep Guardiola, har begge udtrykt bekymring i forhold til sæsonens program.
Samtidig har en, fra europæisk side, presset FIFA præsident, Gianni Infantino, udtrykt stor tilfredshed med slutrunden og samtidig luftet sine ønsker om at udvide slutrunden med endnu flere hold, hvilket vil betyde meget for eksempelvis Afrika. Afrika har et procentvis lavere deltagerantal i forhold til Europa når man ser på antal lande på kontinentet.
Fra europæisk side finder mange, at FIFA og VM bevæger sig i en forkert retning, men de nye tiltag møder meget mere support fra underorganisationerne i eksempelvis Asien, Mellemøsten og Afrika.
En spændende afslutning
Hvorvidt VM får en negativ eller positiv effekt for de europæiske hold vil tiden vise, men det er nok ikke sidste gang VM bliver organiseret midt i sæsonen, men den fremtidige eventuelle modstand vil utvivlsomt være påvirket af, hvordan storholdene præsterer efter VM-spillernes retur til ligaen og det bliver spændende at følge dem i sæsonens anden halvdel.