Det britiske medie, BBC, kan torsdag rapportere, at belgiske Adnan Januzaj vil væk fra Manchester United på permanent basis. Klubben ville dog foretrække en lejeaftale for den belgiske midtbanespiller.
Vejen synes lang til spilletid for belgiske Adnan Januzaj i Manchester United. Januzaj er tilsyneladende ikke en del af træner José Mourinhos planer, og derfor skal han formentlig udlejes eller sælges.
BBC skriver i hvert fald, at belgieren har givet udtryk for, at han ønsker, at forlade Manchester United permanent. Et ønske, der ikke er faldet i god jord hos United, der ifølge mediet hellere vil leje Januzaj ud.
For en uge siden gav David Moyes, som er den nye træner i Sunderland, og som gav Januzaj gennembruddet på den store scene, udtryk for, at han gerne ville hente Januzaj til klubben.
Sunderland har allerede været på rov i Manchester United før i dette transfervindue, idet man har hentet Paddy McNair og Donald Love.
Derfor kunne det godt tyde på, at Januzaj kan være på vej til Sunderland og Moyes.
Januzaj har kontrakt med United til sommeren 2018, men alt tyder på, at han forlader klubben før tid.