Nicklas Bendtner var særdeles flittig søndag aften. Her bragte han nemlig sig selv på måltavlen to gange i løbet af kampen mod Vålerenga, der gæstede Lerkendal, og måtte se sig besejret med 3-0.
Med de to kasser er Nicklas Bendtner nået op på 12 mål i denne sæson. Og med de to mål mod Rosenborgs rivaler fra Vålerenga, har han nu scoret flere i én sæson end nogensinde før i karrieren.
SE OGSÅ: Kenny Tete vs. Neymar: Se den vilde episode her
Sejren på 3-0 kommer på et rigtig godt tidspunkt for Rosenborg, der torsdag aften gæstede Anoeta, som er Real Sociedads hjemmebane. Her løb man ind i en svidende nederlag på hele 4-0 til baskerne.
Men med tre point mod Vålerenga topper Rosenborg nu Eliteserien efter 22 kampe, hvor man har sikret sig 47 point. Nærmeste efterfølger er Brann på andenpladsen med 40 point.
LÆS OGSÅ: Holdkammerat til Bale: Du bør skifte til denne klub
Det første mål til Rosenborg stod Nicklas Bendtner for, da han efter blot to minutters spil kunne passere den tidligere Brøndby-målmand Adam Kwarasey Larsen.
Kort før pausefløjt fordoblede Nicklas Bendtner føringen, da han med sin velkendte træfsikkerhed forvandlede et straffespark til mål.
Anders Trondsen lukkede og slukkede opgøret 20 minutter før tid med et langskud, der gik hele vejen i netmaskerne.