Har Daniel Sturridge chance for at blive en af verdens bedste? (Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Transfervinduet lukker snart, og det betyder, at de klubber, som ikke er færdige med at handle, har travlt i øjeblikket. En spiller, der muligvis også gerne vil finde sig en ny klub, er Daniel Sturridge.

Selvom dette scenarie kunne virke fuldstændig usandsynligt for et år siden, så har forholdet til Jürgen Klopp det ikke just godt i øjeblikket for Daniel Sturridge. Sturridge har tidligere været ude i medierne og brokke sig over, at han har spillet ude på kanten for Liverpool i de første par kampe, som han har spillet.

– Selvfølgelig er det sværere for mig at spille på kanten. Jeg er center forward. I moderne fodbold skal man prøve at være fleksibel, men alle ved, at jeg er bedst som angriber, sagde han til The Guardian.

I weekenden startede Daniel Sturridge på bænken mod Tottenham, og da Jürgen Klopp ville have en angriber på banen, så blev Divock Origi foretrukket fremfor Daniel Sturridge, og så fik Jürgen Klopp dette blik fra Daniel Sturridge.