Af Anders Lang Jensen
Næste sæsons trøjer bliver så småt lækket på det store internet. Et holds klubtrøje er altid en utrolig vigtig ting, og specielt for fansene er det sæsonens nye trøje, der er et af de helt store temaer i løbet af en ellers travl fodboldsæson.
Denne gang er det den engelske traditionsklub Liverpool, der har fået lækket de kommende spilletrøjer for holdet på legendariske Anfield. The reds fejrer næste år 125 års jubilæum, og det fejres med en ny klassisk spilletrøje, som skal markere netop denne flotte milepæl for klubben.
Billederne ses, hvor holdets anfører Jordan Henderson bærer den kommende røde trøje. Her ses blandt andet et nyt logo på trøjen, der lige har fået et nyt tvist. Hvad siger Liverpool-tilhængerne om denne?