Sæsonen er ovre og klubberne begynder så småt at kigge frem mod næste sæson. Det indebærer adskillige spillertransfer og det er netop dem vi tager et kig på her.
AF KRISTIAN PARIS
Kyle Walker
Kyle Walker er nok den Premier League spiller, der forlader Tottenham hurtigst, når transfervinduet begynder.
På trods af utilfredshed fra Walkers side ved Pochettino også, at han det nok er bedst at holde på den unge forsvarsspiller. Hvilket han nok også gør…
Gareth Bale
Gareth Bale har været genstand for en del transfertalk, der kæder ham sammen med Manchester United. Waliseren har helt sikkert nydt sin tid i Real Madrid, men den seneste sæson har været et sandt mareridt. Skader har holdt landsholdspilleren ude i over 20 kampe i alle turneringer, og når han endelig har været klar har han siddet på bænken.
Højst usandsynligt, at han skifter La Liga ud allerede nu.
1. Antoine Griezmann
Atletico Madrids og Frankrigs Antoine Griezmann er nok den spiller, der er blevet rygtet mest sammen med et skifte til Old Trafford. Selv har franskmanden udtalt, at der er 6 ud 10 chance for, at han skifter til den røde del af Manchester.
Men Griezmann udtaler også, at han er fint tilfreds med livet i Madrid, hvorfor han nok alligevel ikke skifter væk.
Wayne Rooney
Manchester United kaptajnen har ikke haft den bedste sæson i den klub han har tilbragt over et årti i. Han har dog afsløret, at han ønsker at blive i klubben – også uden for banen som træner eller noget lignende.
Mourinho har også et godt øje til ham, hvorfor han nok ikke lader ham forlade Old Trafford.
Philippe Coutinho
Liverpool midtbanespilleren er blevet kædet sammen med Barcelona på det seneste, og der er ingen tvivl om, at braslianeren ville passe perfekt ind i den spanske storklub. Her ville han kunne spille sammen med sine gode venner Neymar og Luis Suarez.
Men den spanske sportsjournalist Guillem Balague har afsløret, at Barcelona ikke har nogle intentioner om at hente den offensive midtbanespiller. Han bliver nok i Liverpool, der endelig skal spille Champions League.