Manchester Citys Yaya Toure og Pep Guardiola. Det lyder godt nok ynkeligt, men måske er der noget om det. De skyder begge to skylden på bolden som årsag til, at de ikke kunne score mod Wolverhampton fra Englands trejde bedste række i midtugen i pokalturneringen.
Af David Paris
Det engelske medie The Telegraph har bragt en ny artikel, hvor Manchester City-træner Pep Guardiola raser. Han siger ganske enkelt, at det var den dårlige bold, der blev spillet med i pokalkampen i midtugen mellem netop Manchester City og Wolverhampton, der var årsag til, at førstnævnte mandskab ikke kunne få bolden ind i modstanderen mål.
Midtbanespillere fra Elfenbenskysten, Yaya Toure, er helt enig i sin træners påstand og kalder desuden bolden for dårligere end den såkaldte Jabulani-bold, der blev brugt under VM i Sydafrika i 2010. Dengang blev den kritiseret for at være for let og hoppe skævt og utilregneligt.
Wolverhampton er fra Englands tredje bedste række og det var derfor helt overraskende at se, at de holdte nullet og dermed tvang kampen i forlænget spillettid. Den ordinære kamp blev 0-0, ligesom den forlængede spilletid også endte sådan og så måtte det hele afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her viste Manchester City, hvorfor de er et Premier League-mandskab og Kevin De Bruyne, Yaya Toure, Sergio Aguero og Leroy Sane satte målene ind for klubben fra den blå del af Manchester.
City-mandskabet kunne tilsyneladende godt score på straffespark med den samme bold – der var der ikke noget galt med den. Men i åbent spil var det en skod-bold.
Toure fortæller: “VM-bolden i 2010 var bedre end den vi spillede med. Mange spillere brokkede sig i løbet af kampen. De kan gøre det bedre den det her. Den var alt for let. Selv i mit hjemland, bruger de ikke sådan nogle bolde. Jeg synes at boldene er nødt til at være hårdere. Det er bare såda noget, der skal være på plads.”