Liverpool er tilbage i ræset om Lyons midtbanespiller, Nabil Fekir. Det mener flere bookmakere, og derfor styrtdykker oddsene i øjeblikket.

Fekir var involveret i en stor transfersaga sidste sommer, men et skifte væk fra Lyon blev ikke til noget på grund af et forfejlet lægetjek.

Siden da har han af og til været rygtet på vej til Liverpool, men det er altså gang på gang blevet afvist af The Reds.

På trods af bekymringer om spillerens skade, har Fekir alligevel formået at spille 17 kampe for Lyon i denne sæson. Derudover har han scoret tre mål i de seneste tre kampe.

Den 25-årige spillers kontrakt udløber i slutningen af næste sæson, og der er intet, der tyder på, at han forlænger kontrakten med franskmændene.

The Reds er på jagt efter deres første mesterskab i Premier League, men torsdag aften led drømmene et knæk. Manchester City besejrede nemlig Liverpool med 2-1, og dermed er kampen om titlen igen åben.

I øjeblikket får man 9 gange pengene igen på, at Nabil Fekir skifter til Liverpool.

Nabil Fekir har spillet for Lyon i Ligue 1 siden 2011. Ved siden af sin klubkarriere har han også optrådt for det franske landshold. Her har han spillet 20 landskampe med to mål til følge.