Vi fortsætter vores serie af trænerprofiler, med en af de lidt nyere managers i engelsk fodbold. Brendan Rodgers har igennem de seneste år slået sig fast som en af Premier Leagues bedste managers, gennem flotte resultater i både Swansea og Liverpool. Rodgers er kendt for at være en særdeles rolig træner, der vil gøre meget for hans spillere. Han har en unik spillestil, der fokusere meget på boldbesiddelse og flydende angrebsspil. Brendan Rodgers er ikke en mand, der normalt skaber de store overskrifter, da han primært fokuserer på arbejdet med hans mandskab.
MiniBio
Brendan Rodgers er 42 år gammel, hvilket betyder at han faktisk er meget yngre, end de fleste andre trænere i de europæiske topklubber. Rodgers kommer oprindeligt fra, Carnlough i Nord Irland. Rodgers er stadigvæk et noget ubeskrevet blad, da han endnu ikke har nogen af de helt store titler på cv’et. Han har dog flere gange vist, at han har hvad der skal til for at blive en toptræner, der kan vinde de helt store titler. Brendan Rodgers er en træner, der ikke er meget for at gå på kompromis med hans filosofier. Han har en klar spillestil, som han holder fast ved i med- og modgang.
Brendan Rodgers’ karriere som spiller
Brendan Rodgers har som mange andre europæiske trænere ikke haft en ret stor karriere som spiller. Hans karriere som fodboldspillere startede tidligt og han spillede fodbold fra han var helt lille. Han arbejdede altid hårdt for at opnå sin drengedrøm om, at blive professionel fodboldspiller. Hans karriere som seniorspillere startede i Ballymena United, hvor han spillede i tre sæsoner. Rodgers leverede en række gode præstationer for klubben og det betød, at han kom hurtigt til at spille på Nord Irlands forskellige ungdomslandhold, som han blandt andet repræsenterede i Brasilien i 1988.
Efter hans succes hos Ballymena United og på Nord Irlands ungdomslandshold, valgte den engelske klub, Reading at hente ham til England. Rodgers var blot 18 år, da han flyttede til England. Han nåede dog aldrig længere end reserveholdet hos Reading. Rodgers havde dog fortsat troen på, at han kunne udleve hans drøm om at blive professionel fodboldspiller, men som 20 årig satte en genetisk knæskade en stopper for hans drøm. Han måtte stoppe hans professionelle karriere og i stedet spille for forskellige små hold uden for de engelske divisioner. Skaden skulle dog vise sig, at blive starten på hans trænerkarriere. Reading kunne godt se, at Rodgers havde nogle enestående taktiske evner på banen, som kunne overføres til trænerjobbet.
Brendan Rodgers’ karriere som træner
Efter hans stop som professionel fodboldspiller valgte Reading, at ansætte Rodgers som træner for et af deres ungdomshold. Han nød stor succes som ungdomstræner hos Reading og han viste blandt andet, at han havde nogle unikke taktiske evner. De gode resultater som ungdomstræner betød, at Rodgers hurtigt blev ansat som direktør for Readings ungdomsakademi. Rodgers brugte meget tid på forskellige træner kurser og han var også flere gange i Spanien, hvor han studerede forskellige trænere og deres måde at træne deres fodboldhold. Det var særligt i Spanien, at Rodgers fik inspirationen til den spillestil han praktiserer i dag.
Opkaldet fra Mourinho der startede trænerkarrieren
En dag kom så den mulighed, som Rodgers havde gået og ventet på i lang tid. Han fik et opkald fra selveste José Mourinho, som ønskede at han kom til Chelsea. Mourinho havde fået en anbefaling fra hans daværende assistenttræner, Steve Clark, som sagde at han skulle ansætte Rodgers, som cheftræner for Chelsea ungdomshold. Rodgers tog imod tilbuddet og blev omgående ansat. Succesen med ungdomsholdet var endnu engang stor og efter blot to år, blev Rodgers forfremmet til cheftræner for Chelseas reservehold. Han var længe i spil til at blive Chelsea næste cheftræner, men store navne som Avram Grant og Felipe Scolari stod forrest i køen.
Det første cheftræner job
Rodgers indså at jobbet som cheftræner for Chelsea ikke blev til noget, da klubbens russiske ejer, Roman Abramovich blev ved med at forsøge sig med prominente trænernavne fremfor, at prøve nogle af klubbens egne trænere af på positionen. I slutningen af 2008 fik Rodgers så endelig det opkald, som han havde ventet på i lang tid. Det var Watford, der ønskede at ansætte ham som cheftræner. Rodgers tog imod tilbuddet og tilbragte et enkelt år hos Watford. Her blev det til en række blandende resultater, som dog endte med at placere Watford på en 13. plads i The Championship.
Tilbage i Reading som cheftræner
Rodgers havde vendt en truende nedrykning til en flot 13. plads i Watford og denne præstation gik ikke ubemærket hen. Da Reading i 2009 fyrede deres træner, blev Rodgers udråbt som favorit til at overtage posten som cheftræner for hans tidligere klub. Det blev dog aldrig til den succes som både Rodgers og Reading havde regnet med og efter en række dårlige resultater blev de to parter enige om, at ophæve samarbejdet i slutningen af 2009.
Swansea
Rodgers søgte efter en ny start som manager i The Championship og denne mulighed fik han i sommeren 2010. Her blev han ansat som cheftræner for Swansea, som på dette tidspunkt ikke var nogen favorit til topplaceringerne i ligaen. I Swansea fik Rodgers lov til at implementere hans spillestil og han fik på mirakuløs vis holdet til at spille fantastisk. Swansea blev The Championships svar på FC Barcelona med massere af boldbesiddelse og flot flydende angrebsspil.
Det flotte Swansea spil betød, at holdet spillede sig frem til playoff finalen i The Championship. Swansea vandt kampen og sikrede sig en sensationel oprykning til Premier League i 2011. De fleste havde Swansea som favoritter til at rykke ned i sæsonen 2011/2012, men Rodgers holdte fast i hans spillestil og det blev til en række imponerende resultater i Premier League og en sikker placering et stykke over nedrykningsstregen.
Drømmejobbet hos Liverpool FC
Brendan Rodgers imponerede alt og alle med hans resultater hos Swansea. Dette flotte spil med massere af boldbesiddelse blev rost til skyerne af de engelske medier. I 2012 skulle Liverpool have sig en ny træner efter afgangen af Kenny Dalglish. Rodgers fik tilbuddet og det kunne han ikke takke nej til.
Han begyndte med det samme arbejdet med, at få implementeret hans spillestil i klubben. Bolden skulle ned på jorden og fokus var på at holde på den. Den første sæson blev dog ikke den store succes og Liverpool sluttede på en 7. plads i ligaen, dog en placering højere end det forrige år. Sæsonen 2013/2014 skulle dog vise sig, at blive Rodgers endelige gennembrud i Liverpool.
Klubben viste ekstremt flot spil og scorede over 100 mål i sæsonen, hvor man lagde på en komfortabel 1. plads helt indtil få runder før sæson afslutningen. Et nederlag til Chelsea og den famøse 3-3 kamp mod Crystal Palace betød dog, at Liverpool måtte se til, da Manchester City stjal mesterskabet for næsen af dem. Rodgers havde dog vist så gode præstationer, at det blev til en ny lang kontrakt til Rodgers, som stadig er træner for Liverpool i dag.
Til sidst et par funfacts om Brendan Rodgers
- Brendan Rodgers har altid været stor fan af den engelske traditionsklub, Sheffield Wednesday.
- Brendan Rodgers’ bror, Malachy, er en kendt nordirsk country sanger, der i dag forfølger sine drømme i Nashville.
- Brendan Rodgers er gode venner med José Mourinho grundet deres fælles fortid i Chelsea.
- Brendan Rodgers kunne have været Chelsea træner i dag, hvis Roman Abramovich havde satsey på klubbens egne trænere.
- Brendan Rodgers taler både flyende engelsk, spansk og italiensk.
- Han har fået kælenavnet ”Buch Rodgers” efter den kendte tegneseriefigur, Buck Rodgers.