Moderne fodbold handler i dag om intense en-mod-en-situationer, hårde tacklinger, onde rivaliseringer, drama… og … kærlighedshistorier? Naa, kærlighed er der ikke meget af, men det er vi ligeglade med her på fodboldspilleren.dk. Derfor bringer vi i samarbejde med 90min.com denne artikel.
Af David Paris
Derudover har det lige været Valentines Day, så det er endnu en grund til at skrive om kærlighedshistorier i moderne fodbold.
Slår man i øvrigt ordet ‘bromance’ op i den engelske ordbog, ja så støder du på definitionen ‘et tæt forhold mellem to mænd, hvor sex ikke er involveret’… og ja, det beskriver vel meget godt, hvad denne artikel handler om.
Wayne Rooney <3 Darren Fletcher
Gennem 11 år i Manchester United var Englands Wayne Rooney og Skotlands Darren Fletcher pot og pande, yin og yang. De vandt massevis af titler og blev højt respekteret i resten af fodboldeuropa. På trods af dette skiftede Fletcher i 2015 til West Bromvich Albion i jagten på mere spilletid, mens Rooney fortsatte som målmaskine i den røde del af Manchester.
De to mænd er så meget forelskede, at når England møder Skotland, deler fodboldspillernes familier bokse på stadion.
Robin Van Persie <3 Nemanja Vidic
Robin van Persie og Nemanja Vidics venskab er et godt eksempel på, at venskab kan opstå på meget kort tid. Van Persie har sagt til Daily Mail, at gennem de to sæsoner Vidic og ham tilbragte i Manchester United sammen, opstod der en et specielt bånd. Deres familier tilbragte meget tid sammen og deres børn blev sendt i skole det samme sted.
Vidic har siden 2014 spillet i Inter, mens Van Persie et år senere, 2015, skiftede til den tyrkiske klub Fenerbahce.
Neymar <3 Dani Alves
Neymar og Dani Alves er humørbomber og har altid hinandens ryg. På trods af aldersforskellen, Neymar 24 og Alves 32, er de to brasilianer rigtig gode venner. På deres profiler på de sociale medier, kan man se, at de to Barcelona-spillere gør mange ting sammen og Neymar har da også udtalt, at Alves var en af årsagerne til, at han faldt så godt til, så hurtigt, i den catalanske storklub.
Brug piletasterne herunder, hvis du vil videre til næste side – og selvfølgelig vil du det!