Portugals nyeste bud på en kommende superstjerne er landsholdsspilleren Bruma, der på seneste er blevet kædet sammen med selveste Manchester United, Real Madrid og Tottenham Hotspurs. 

AF KRISTIAN PARIS 

Den her går ud til alle klubberne: Her er ved I bør vide om den 22-årige kantspiller.

Samme akademi som CR7

Sporting Lisbon's Cristiano Ronaldo (C) vies with

Født i Guinea-Bissau. Flyttede som barn til Portugal, og som blot 13 årig kom den talentfulde teenager ind på Sporting Clube de Portugals ungdomsakademi.

Akademiet, der har produceret nogle af Portugals største stjerne igennem tiden, heriblandt Cristiano Ronaldo og Luis Figo.

Før Bruma blev hentet til Sporting B scorede han over 80 mål for de forskellige ungdomshold i klubben.

Tog springet til førsteholdet

FBL-POR-PACOS-SPORTING

I sæsonen 12/13 spillede Bruma 38 kampe for Sportings førstehold og B-holdet. Her scorede han syv mål og lavede yderligere fire assists.

I sommeren 2013 skiftede Bruma Lissabon ud med Istanbul i en 90 millioner transfer.

Fik en hård start i Tyrkiet

FBL-WC2014-POR-TRAINING

Brumas første sæson i Tyrkiet var svær. Han optrådte kun sølle syv gange i ligaen for klubben – en sæson der kulminerede i en alvorlig skade i januar 2014.

Sæsonen efter vendte Bruma tilbage til førsteholdet, men her blev han for det meste brug som reserve og fik kun 20 optrædener i ligaen for klubben.

Én sæson i Spanien

Real Sociedad de Futbol v Real Madrid CF - La Liga

I sidste sæson, 15/16, flyttede Bruma til Spanien for at spille for La Liga klubben Real Sociedad. Her optrådte kantspilleren 32 gange for klubben, primært brugt som indskifter.

Bruma scorede skuffende to mål og kun én assist.

 I sit livs form

Siden spilleren kom tilbage til Tyrkiet, efter sidste sæson at have været udlejet til Real Sociedad,  har han vist sig at være en nøglespiller for Galatasaray. I denne sæson står han noteret for imponerende 10 mål og otte assists i alle turneringer.

Brumas form går selvfølgelig ikke ubemærket hen. Han har tiltrukket sig interesse fra giganter som Manchester United og Tottenham, der i øjeblikket er de største beundrere af portugiseren.

Angiveligt ønsker Galatasaray hele 150 millioner for spilleren.