Den italienske målmand Gianluigi Buffon indrømmer, at han ofte græder og at det ofte foregår alene. Han siger dog, at fodbolden ikke er årsagen til at hans tårekanaler løber i vand, men vand er så grunden til, at den 40-årige Juventus-målmand er en så følelsesladet? Få svaret i denne artikel.
Gianluigi har rundet 40 år, men det har ikke fået ham til at lægge støvlerne på hylden. Den mangeårige Juventus-målmand insisterer på at være med på øverste fodboldhylde endnu, selvom langt de fleste havde stoppet, da de var midt i 30’erne. Flere tegn tyder dog på, at det måske kunne blive til en ufrivillig pension for Buffon, idet hans præstationer ikke helt er på samme niveau som tidligere i karrieren – og det kan Juventus – en af verdens største klubber – ikke acceptere.
I midtugens Champions League-kamp mod Tottenham så han usikker ud med flere retur-bolde midt i feltet og så var han direkte skyld i Tottenhams 2-2-udligningsmål – scoret af danske Christian Eriksen. Frygten for at skulle stoppe på Juventus’ hold på grund af dårlige præstationer er dog ikke det, der nager Buffon så meget, at han ofte græder alene. Det skriver Goal.com.
Buffon siger: “Jeg græder ofte alene og jeg græder ofte, rigtig ofte. Det hjælper på alting. Jeg føler mig som et menneske og jeg føler, at jeg er i live. Jeg græder aldrig på grund af fodbold. Jeg kan blive rørt af fodbold og et nederlag kan nage mig lang tid, men aldrig på sådan et niveau, at jeg græder over det.”
Buffon har en glorværdig karriere bag sig med en VM-titel med det italienske landshold i 2006, flere italienske mesterskaber, pokaltitler og Champions League-trofæer.