Der var vilde scener ved Inter Milans træning mandag eftermiddag. De klassiske træningsøvelser, hvor der bliver spillet “ung mod gammel”, var også i brug denne julidag. Men på trods af, at Antonio Candreva spillede med på det gamle hold, så opførte han sig særdeles umodent. Han langede nemlig en albue i hovedet på en af sine yngre holdkammerater, Xian Emmers, efter det ikke var lykkedes ham at drible forbi.

MILAN, ITALY – NOVEMBER 19: Mauro Emanuel Icardi of FC Internazionale Milano (C) celebrates with his team-mate Iglesias Borja Valero (L) and Antonio Candreva (R) after scoring the opening goal during the Serie A match between FC Internazionale and Atalanta BC at Stadio Giuseppe Meazza on November 19, 2017 in Milan, Italy. (Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

I nedenstående video, kan du se hvordan scenen udspiller sig. Omkring ti sekunder inde i videoen lykkedes det Xian Emmers (i den gule trøje) at forhindre Antonio Candreva i at komme forbi ham. Det ville sidstnævnte simpelthen ikke finde sig i, så han tog hævn. Og så blev en albue uddelt. Det sker ca. 25 sekunder inde i videoen.

Forståeligt nok har det skabt vrede blandt mange af Inter Milans tilhængere, som ønsker Antonio Candreva hen, hvor peberet gror.

Twitter-brugeren, Kersey, skriver, at han (Candreva) bliver vred, fordi han ved, at Emmers bliver bedre end ham.

Husen er heller ikke tilfreds med Candreva. “Mærk mine ord. Spalletti (Inters træner, red.) bør sparke denne tosse ud af truppen.”