Vi fortsætter vores serie af trænerprofiler, med en af de fodboldens mest erfarende trænere. Carlo Ancelotti er en de trænere, der har været i spillet i flest år. Han har været forbi mange af Europas største klubber og listen af titler taler da også for sig selv. Ancelotti er kendt for at have en helt unik spillestil, som kombinerer en solid ”italiensk” defensiv med en sprudlende hurtig offensiv, med massere af kontraangreb. Ancelotti har praktiseret denne spillestil i de fleste af de klubber han har trænet og det har for det mest været forbundet med stor succes. Carlo Ancelotti er dog ikke blot en legendarisk træner, han var også en rigtig god spiller. Han var blandt andet en del af 1980’ernes legendariske AC Milan hold.
MiniBio
Carlo Ancelotti er efterhånden blevet 55 år gammel. Han er født og opvokset i den italienske by, Reggiolo, hvor han også startede sin fodboldkarriere som ungdomsspiller. Carlo Ancelotti er kendt for at være en særdeles klog taktikker, som kan skaffe et resultat når det skal bruges. Han er ikke bange for at spille defensivt, men han er så sandelig heller ikke bange for, at spille med et hold fyldt med offensive stjerner. Ancelotti har flere gange vist, at han har fundet balancen mellem en solid defensiv og et sprudlende angreb, og denne specielle spillestil har han altid holdt fast ved. Ancelotti er kendt for sine lidt spydige, men også særdeles kloge udtalelser. Han er ikke bange for at sige sin mening og det kommer der ofte meget sjov ud af.
Carlo Ancelottis karriere som spiller
Carlo Ancelotti er en af de kendte fodboldtrænere, som har en stor karriere som spiller bag sig. Ancelotti havde som så mange andre drenge en stor drøm om, at blive professionel fodboldspiller. Ancelotti drømte særligt om, at spille for en italiensk storklub og repræsentere hans land ved en VM slutrunde. Karrieren startede som tidligere nævnt i den lille klub, Reggiolo. Efter to sæsoner som ungdomsspiller i klubben, kunne flere italienske klubber godt se at der var noget potentiale i Ancelotti. Det blev Parma som løb af sted med Ancelotti og i 1976 fik han sin første seniorkontrakt med Parma.
Gennembruddet i Parma
Carlo Ancelotti spillede på den centrale midtbane. Hvis man har læst de tidligere trænerprofiler, så bemærker man nok, at flere trænere faktisk spillede på midtbanen som spiller, så måske er der en sammenhæng der. Ancelotti havde tre gode sæsoner hos Parma, hvor det blev til 55 kampe og 13 mål. Ancelotti var en leder, der altid gik forrest på banen. Han var klar til at give alt og han gjorde alt for, at få lov til at kontrollere spillet på midten.
Anfører hos mægtige AS Roma og italiensk landsholdspiller
Efter et par gode sæsoner hos Parma gik turen videre til mægtige AS Roma. En legendarisk klub med massere af traditioner og gode spillere. Forventningerne til Ancelotti var store og han formåede i den grad at leve op til dem. Ancelotti var anfører på Roma holdet, som i hans tid i klubben vandt ét mesterskab, fire pokaltitler og var i finalen i Europa cuppen. Det blev til 171 kampe og 12 mål i Roma trøjen for Ancelotti. Imens Ancelotti spillede for AS Roma fik han også hans debut for det italienske landshold, som han blandt andet repræsenterede ved både EM og VM.
En vigtig del af det mest legendariske AC Milan hold nogensinde
Carlo Ancelotti havde stor succes hos AS Roma, men efter 8 sæsoner ønskede han at prøve noget nyt. Det blev til et skifte til den anden italienske storklub, AC Milan. Her spillede Ancelotti på det mange kalder det bedste og mest legendariske AC Milan hold nogensinde. Ancelotti spillede sammen med spillere som, Maldini, Baresi, Tassotti, Costacurta, Donadoni og den hollandske trio, Rijkaard, Gullit og Van Baasten. På det tidspunkt fandtes der ikke et bedre fodbold hold end dette. Ancelotti spillede 112 kampe og scorede 10 mål for AC Milan, hvor han vandt to mesterskaber, to Europa cup titler, en pokaltitel, to supercup titler og flere andre internationale titler. Ancelotti valgte i 1992 at stoppe karrieren og i stedet fokusere på trænergerningen.
Carlo Ancelottis karriere som træner
Ancelotti var en fantastisk fodboldspiller og han er også en fantastisk træner. Han er en sand legende både på og udenfor banen. Ancelotti brugte tre år på at tager forskellige kurser og lignende, så han kunne få sin trænerlicens. Da han havde den kunne han gå i gang og han fik hurtigt et tilbud fra Reggiana, hvor han blev cheftræner. Her var han i en enkelt sæson, hvorefter tiden var inde til at komme til en større klub.
Tilbage i Parma – nu som træner for Buffon og Cannavaro
Tiden var inde til at tage et step op for Ancelotti. Parma var særdeles interesserede i at få deres tidligere midtbaneprofil som træner og det tilbud kunne Ancelotti ikke afslå. I Parma var Ancelotti træner i to sæsoner, hvor han blandt andet havde de unge udgaver af Buffon og Cannavaro på holdet. Det blev til en række flotte resultater med Parma, blandt andet en 2. plads i Serie A. Efter to år hos Parma skiftede Ancelotti til Juventus, hvor han var i to sæsoner inden han blev fyret på grund af manglende resultater og trofæer.
Storhedstiden hos AC Milan
Tiden som træner for Juventus var ikke nogen udpræget succes for Ancelotti. Efter fyringen i Juventus var Ancelotti på jagt efter et nyt job. I efteråret 2001 kom drømmetilbuddet. AC Milan skal bruge en ny cheftræner og det skulle være Ancelotti. Det tilbud kunne Ancelotti ikke afslå og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Ancelotti tilbragte hele 8 år i Milano, hvor han opbyggede et voldsomt stærkt hold, som vandt en del store titler. Det blev blandt andet til ét mesterskab, to Champions League titler og en enkelt pokaltitel. Ancelotti var blandt andet også manager for Milan, da holdet tabte den historiske Champions League til Liverpool efter at have været foran 3-0 ved pausen i Istanbul.
Væk fra Italien for første gang
En ting der går igen ved Carlo Ancelotti er Italien. Hele hans karriere som spiller foregik i Italien og det samme gjorde hele hans trænerkarriere indtil 2009. Ancelotti fik et jobtilbud fra engelske Chelsea og for første gang nogensinde skulle han have et job udenfor Italien. Ancelotti havde en blandet tid i Chelsea. I 2009/2010 blev det til hele tre titler i form af en Premier League titel, en FA Cup titel og en sejr i Community Shield. Den anden sæson i England endte med en 2. plads i Premier League og ingen titler, hvilket resulterede i en fyring.
Herefter gik turen til franske PSG. Her nåede han at vinde ligaen en enkelt gang på to sæsoner inden han fik et jobtilbud fra kongeklubben, Real Madrid, som han ikke kunne afslå. I dag er Ancelotti træner for Real Madrid, hvor han blandt andet vandt Champions League i sidste sæson, men fortsat mangler at vinde La Liga titlen med hans stjernespækkede hold.
Til sidst et par funfacts om Carlo Ancelotti
- Carlo Ancelottis kælenavn er ”Carletto”
- Carlo Ancelotti er kendt som en af de bedste italienske midtbanespillere i hans generation
- Carlo Ancelotti er manden, der har udviklet selveste Andrea Pirlo, som lærte en hel del fra Ancelotti, som selv spillede samme position som Pirlo.
- Carlo Ancelotti er blevet særdeles kendt for hans flotte mål i 5-0 sejren over Real Madrid i Europa Cup semifinalen i 1989 – Tjek den på Youtube!