Dagen de fleste fodboldfans har ventet på er kommet. Idag spilles Champions League finalen mellem FC Barcelona og Juventus og der er i den grad lagt i kakkelovnen til en ekstremt spændende kamp.
Både FC Barcelona og Juventus har haft en suveræn sæson med både mesterskab og pokaltitler, hvilket betyder at de altså begge to har mulighed for at vinde alt hvad de kan vinde, hvis de tager Champions League trofæet.
For første gang siden 2010 har Italien et hold i Champions League finalen og Juventus vil gøre alt for at vinde denne kamp. FC Barcelona må dog siges at have favoritværdigheden og det forventes at de går ud og styrer kampen.
Kampfakta
Champions League finale – FC Barcelona – Juventus
Spillested: Olympiastadion i Berlin
Dommer: Cüneyt Çakır, Tyrkiet
Kampstart: Lørdag d. 6/6 kl. 20.45 på TV3+
Holdnyt
FC Barcelona
FC Barcelona har vundet Champions League/Turneringen for mesterhold 4 gange. Den seneste triumf kom tilbage i 2011, hvor man slog Manchester United i finalen. Nu er holdet så i finalen igen og man vil gøre alt for at leve op til favoritværdigheden og vinde titlen for femte gang.
FC Barcelona har været suveræne i dette års Champions League. Særligt semifinalerne mod Bayern München var et højdepunkt. Her så man i to omgange hvor stærkt holdet og særligt offensiven med de tre stjerner, Messi, Suarez og Neymar, er. Netop offensiven menes at være nøglen til en mulig sejr til FC Barcelona.
Juventus
Juventus er for ottende gang i finalen, men det er dog “kun” blevet til 2 trofæer indtil videre. Den seneste triumf kom tilbage i 1996 og nu skal der gøres en ende på den 19 år lange trofætørke i turneringen.
Juventus har allerede vundet det italienske mesterskab og pokalturningen, så nu er det tid til at gøre arbejdet færdigt og vinde den tredje titel i sæsonen. Hele Italien holder med Juventus og en Champions League triumf vil kunne give italiensk fodbold et løft. Juventus vil bevise, at italiensk fodbold igen er tilbage på sporet.
Juventus har været utroligt stærke i dette års Champions League. De har været ude i nogle svære kampe mod hold som AS Monaco, Dortmund og særligt semifinalensejren over mægtige Real Madrid var et højdepunkt. Juventus har spillet med en utrolig solid defensiv og den skal fungere, hvis holdet skal holde styr på FC Barcelonas skræmmende offensiv.
Skader og forventede startopstillinger
FC Barcelona
Skader: Ingen
Forventet startopstilling: Ter Stegen; Alves, Pique, Mascherano, Alba; Busquets, Rakitic, Iniesta; Neymar, Suarez, Messi.
Juventus
Skader: Chiellini, Cáceres
Tvivlsom: Barzagli (forventes dog at blive klar)
Forventet startopstilling: Buffon; Lichtsteiner, Bonucci, Barzagli, Evra; Marchisio, Pirlo, Pogba; Vidal; Tevez, Morata.
Vores forventninger til kampen
Champions League finalen. Det kan ikke blive meget større. Vi har to hold, som i forvejen har vundet alle hjemlige titler og det vil gøre alt for at krone deres sæson med titlen over dem alle. FC Barcelona må siges at være favoritter til kampen, men Juventus beviste i semifinalerne mod Real Madrid, at de ikke skal undervurderes.
FC Barcelona vil forsøge at styre kampen, men Juventus vil stå stærkt defensivt og gå efter de lynhurtige kontraer. Slaget om midtbanen vil blive utroligt afgørende og her kan Juventus’ midtbane med Pirlo, Pogba og Marchisio godt hamle op med FC Barcelonas. Hvis Juventus spillerne formår at sætte deres fysiske præg på kampen, så kan de godt hamle op med FC Barcelona.
Et bud på kampens resultat kunne være 1-1 med en afgørelse i forlænget spilletid eller efter straffespark. Man kan altså med rette forvente sig en spændende kamp. Scenen er ihvertfald sat og så må vi se om de to hold kan leve op til forventningerne.
Odds på kampen
1X2: Juventus 6.00 | Uafgjort 4.20 | Barcelona 1.61
Vinder trofæet: Juventus 3.40 | Barcelona 1.33
Hvordan vindes kampen: Ekstra tid – Juventus vinder 23.00 | Barcelona vinder 11.00
Hvordan vindes kampen: Straffe – Juventus vinder 15.00 | Barcelona vinder 15.00