I går aftes blev der spillet de første fem kvalifikationskampe til Champions League i denne sæson.
Kampene er som bekendt af markant betydning, idet et hold modtager cirka 100 millioner kroner for at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League.
Men hvem gik videre til gruppespillet – og hvem røg ud, og må undvære en sæson med Champions League?
AS Roma – Porto (k)
Her blev det de portugisiske gæster, der trak det længste strå. Første opgør i Porto endte ellers med 1-1, så romerne var før kampen sikret det bedste udgangspunkt.
Men sådan skulle det ikke gå, og Roma fik forholdsvis hurtigt udvist to spillere i form af Danielle De Rossi og Emerson.
Porto sikrede sig videre avancement med en samlet 4-1 sejr, og gårsdagens mål blev scoret af Monteiro, Layun og Corona.
Hapo’el Beer Sheva – Celtic (k)
Også her blev det gæsterne, der skulle komme til at trække det længste strå.
Der var dog ellers adskillige muligheder for israelerne for videre avancement, da Radi efter et kvarters spil misbrugte et straffespark.
Beer Sheva sikrer sig en sejr på 2-0, men den er dog ikke tilstrækkelig stor til at gå videre, idet Celtic vandt den første kamp med 5-2.
Legia (k) – Dundalk
Legia kvalificerer sig efter en 2-0 sejr i Irland, men gårsdagens kamp resulterede kun i et sølle 1-1 resultat.
Monaco (k) – Villarreal
Monaco er videre efter en scoring på straffespark i det sidste ordinære minut af kampen. 1-0 endte gårsdagens kamp, og med en 2-1 sejr i Spanien er monegaskerne kvalificerede til gruppespillet.
Viktoria Plzen – Ludogorets (k)
2-2 var ikke nok for de tjekkiske værter, der i denne kamp var på hjemmebane mod bulgarske Ludogorets, der vandt den første kamp i Bulgarien med 2-0.
Onsdag spilles flere kampe, heriblandt skal danske F.C. København møde APOEL på udebane i Nicosia.