Den mest pressede mand i britisk fodbold er lige nu Chelseas manager, Antonio Conte, der virkelig skal til at levere resultater for at undgå at blive fyret inden så længe. 

AF KRISTIAN PARIS

London klubben har tabt de sidste to Premier League kampe til henholdvis bundhold som Watford og Bournemouth og her i weekenden står de altså overfor West Bromwich Albion, der meget vel kan blive Contes sidste kamp i spidsen for the Blues – hvis altså ikke de formår at vinde overbevisende.

Det kan dog blive endnu svære for den italienske manager, eftersom det nu er blevet bekræftet, at klubbens 1. angriber, Alvaro Morata, meget vel kan have spillet sin sidste Chelsea-kamp i denne sæson. Han er nemlig slemt skadet i sin ryg.

Den spanske angriber har ikke været med for Chelsea i de sidste fem kampe på grund af føromtalte ryg. Nu indrømmer Conte, at hans medicinske og fysiske stab behandler ham på bedst mulige måde.

 (Photo by Aitor Alcalde/Getty Images)

Forud for kampen mod West Bromwich Albion har Conte udtalt sig på følgende måde om Morata:

” Spillere som Morata er for os meget vigtige og vi er kede af, at han har været væk i en periode. Jeg ved dog ikke, hvor lang tid han vil være ude. ”

Derudover i et interview med avisen the Evening Standard tilføjede han:

” Vi har lige nu problemer med at løse Moratas rygproblem. Hvis du spørger mig om han er klar om en uge, en dag eller en måned, eller resten af sæsonen, så ved jeg det ikke. Jeg ved det virkelig ikke.”

“Derfor er jeg naturligvis også en smule bekymret. I kende om nogen vigtigheden af sådan en spiller som Morata er.”

Hans afløser bliver med stor sandsynlighed nyindkøbte Olivier Giroud, der for en uge siden skiftede Arsenal ud med Chelsea. Vi kan meget vel se franskmanden i kampen mod WBA på mandag.