Chelsea har indtil videre som den eneste af de store top 5-klubber solgt spillere for flere penge end de har købt spillere for. Med annonceringen af salget af endnu en spiller, får træner Antonio Conte endnu flere penge mellem hænderne.
Af David Paris
Premier League-klubben Watford har netop offentliggjort på deres hjemmeside, at de har sikret sig Chelsea-spiller Nathaniel Chalobah for en overgangssum, der er endnu er uvis. Det er ikke første gang, at den unge midtbanspilleren er i Watford. Faktisk melder klubben, at de er glade for at have ham tilbage på klubbens træningsanlæg. Han tilbragte nemlig hele 2012-13-sæsonen på lån hos Watford, hvor han spillede 42 kampe og scorede 5 mål.
I dag har han så underskrevet en permanent aftale med klubben, og den kommer til at gælde de næste fire år. Han har fået tallet 14 på ryggen af den gule-og-sort-stribede trøje.
Chalobah will wear squad number 14 for #WatfordFC
Welcome back, @chalobah!
🐝🐝🐝 pic.twitter.com/ihFpIvbsUG
— Watford Football Club (@WatfordFC) July 13, 2017
Chalobah har siden 2005 været i Chelsea og i 2010, da han var 16 år, fik han så sin debut på førsteholdet. Siden har fodboldspilleren fra det afrikanske land Sierra Leone forsøgt at slå igennem, men uden held og det er resulteret i flere låneaftale blandt andet med Nottingham Forest, Middlesbrough, Burnley, Reading og Napoli.
I denne sæson har han været en del af træner Antonio Contes mandskab, men han har ikke spillet meget. Kun 15 kampe i alt for London-klubben er det blevet til, og første gang han startede inde var i sidste sæson mod netop Watford, tilbage i maj måned.
Chelsea tilbød den i dag 22-årige engelske landsholdspiller en kontrakt på omkring 500.000 kroner om ugen, men hans ønske om at spille regelmæssig førsteholds fodbold var for stor og valget faldt på Watford, hvor han helt sikkert kommer til at få en nøgle rolle i næste sæson.