Chelsea har egentlig fået en godkendt start på denne sæson i Premier League. De har i skrivende stund 17 point i syv kampe og ligger nummer tre i den bedste engelske række. 

Hvis resultaterne skulle vende og den nye manager, Sarri, skulle få svært ved at levere resultater, ja, så kan det være, at han bliver nødt til rotere lidt i truppen og lade nogle friske kræfter komme til.

Men hvis det sker, er der – i følge en Chelsea spiller – en spiller, der aldrig nogensinde kan sættes af. I følge midtstopperen Antonio Rüdiger kan stjerne-spilleren Eden Hazard ikke undlades, når Sarri skal sætte holdkortet uge efter uge.

Hazard selv har startet sæsonen fornemt. Han har lavet 11 mål i ni kampe og er blevet nomineret til måneden spiller i September.

Chelsea har med hjælp fra Hazard undgået at tabe en kamp indtil videre. Rüdiger tror på, at de kan fortsætte. Specielt, hvis Hazard er på banen for Londonklubben.

(Photo by Craig Mercer/CameraSport via Getty Images)

Rüdiger ved, hvad der kræves

“Alle bliver nødt til at kæmpe for at være på holdet. Ingen er selvskrevet i den her trup. Udover Eden Hazard. Han er sikker. Det er jeg helt sikker på. Han sætter et eksempel for resten af os. ” sagde Rüdiger til avisen Evening Standard forud kampen i Europa League mod MOL Vidi FC i går, torsdag.

Han var en af hovedårsagerne til, at de vandt kampen med 1-0. Han er i aktion igen for Les Blues på søndag, når Chelsea tager til Southampton.

“Nøglen er at begynde at vinde kampe og gå på en rus i en eller flere kampe. Der er altid store kampe i Premier League. Vi har også en mod Manchester United lige om hjørnet. Man bliver nødt til at være oppe på tæerne i Premier League – altid. De bedste hold er dem, der kan holde det højeste niveau i længst tid af sæsonen. ”