Chelsea står over for en meget stor udfordring. For hvis ikke de kvalificerer sig til Champions League i næste sæson, er deres største stjerne klar i mælet: så forlader han dem…det gider han simpelthen ikke! 

AF KRISTIAN PARIS

Det drejer sig naturligvis om belgieren, Eden Hazard, der slår fast, at han ikke vil blive i klubben, hvis ikke de spiller CL i næste sæson også.

De  udtalelser er kommet efter klubben netop er blevet slået ud af Barcelona i turneringens ottendedelsfinaler, hvor de samlet tabte hele 4-1.

Det betyder også, at den eneste mulighed London klubben har for at blive Champions League deltager i næste sæson er ved at blive mindst nummer fire i Premier League.

(Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

Det skuffende resultat om Barcelona skal nemlig meget gerne ikke fortsætte i Premier League, hvis de skal gøre sig forhåbninger om CL-bold og en Eden Hazard til næste sæson.

Manager, Antonio Conte, står i følge the Mirror, til at forlade klubben allerede til sommer, efter en skuffende sæson efter mesterskabstriumfen i sidste sæson. Det forlyder fra samme avis, at både Hazard og hans landsmand, Thibaut Courtois, også vil forlade klubben, hvis ikkde spiller CL i næste sæson.

Det forlyder, at London klubben vil tilbyde belgieren en løn på omkring 3 millioner kroner om ugen, hvis han vælger at forlænge sin kontrakt med hovedstadsklubben, der ligeledes vil forsøge at overbevise Courtois om at blive i klubben, ved at tilbyde ham e n ny kontrakt.

Det rygtes nemlig, at Barcelonas, som de blev slået ud af, ærkerivaler, Real Madrid, længe har været interesseret i begge belgiere som en erstatning til det længe varende målmandsproblem og et alternativ til den klassiske BBC oppe i offensiven.

Lige nu ligger Chelsea nummer fem i PL med fire point op til fjerdepladsen som er Liverpool, der har 60 point efter 30 kampe.