Det er et helt absurd beløb som Chelsea har i sinde at tilbyde en af deres spillere i en ny kontrakt. En kontrakt, der skal holde på ham og afskrække alle potentielle bejlere. 

Chelsea er angiveligt ved at tilbyde en af deres spillere omkring 3 millioner kroner om ugen for at trække i den blå trøje hver dag. Det belgiske es Eden Hazard har længe været rygtet væk fra klubben. Nu vil englænderne altså gøre alt hvad de kan for at holde på ham.

I følge den britiske avis the Times vil Chelsea manageren Mauricio Sarri meget gerne beholde kantspilleren på Stamford Bridge i fremtiden. På det seneste har flere medier nemlig rygtet landsholdsspilleren sammen med et skifte til Real Madrid.

Hazard selv har været i London siden 2012 og siden da er det blevet til to Premier League mesterskaber.

Det ser ud til, at netop Madrid klubben er interesseret i Chelsea stjernen. De har jo solgt Cristiano Ronaldo til Juventus.

(Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

Sarri er benhård

Det ønske vil Sarri ikke efterkomme og han og klubben har derfor besluttet at tilbyde Hazard en ny kontrakt. Det er en kontrakt, der både skal være “for god” til at kunne sige nej til for Hazards vedkommende. Men det er også en kontrakt, der skal være så god og give så god løn, at andre klubber naturligt vil tænke, at Hazard ikke er til salg.

Derudover har Chelsea også fremsat, at hvis de overhovedet skal overveje at sælge Hazard, ja, så koster han omkring de 200 millioner pund – lige omkring de 2 milliarder.

Hazard er lige stadig ved at komme sig efter en yderst succesfuld slutrunde for Belgien, der sluttede som nummer tre. De slog England i kampen om bronzemedaljen.

På den anden side er Sarri ved at skille sig af med Alvaro Morata. Han havde en så dårlig sæson i Chelsea trøjen, at han ikke blev udtaget til sommerens VM trup for Spanien. Han rygtes nu væk fra Stamford Bridge.