Det er mandag, og det betyder, at rygterne igen ruller på fuld tryk. Denne gang er det varmt i franske Monaco, hvor Chelsea eftersigende holder øje med to specifikke spillere, som de angiveligt planlægger at hente sammen i et vanvittigt dobbeltbud. 

AF KRISTIAN PARIS 

Chelsea har i noget tid holdt øje med Monaco, og det med god grund. I øjeblikket ligger rigmandsklubben faktisk nummer et i Ligue 1, foran favoritterne fra hovedstaden PSG, der ligger nummer to, tre point efter.

Nu har Chelsea angiveligt holdt så godt øje med holdet, at de vil hente to af klubbens stjerne til London og Premier League.

Det drejer sig om Benjamin Mendy og Bernardo Silva, der skulle blive hentet til den blå del af London for omkring 400 millioner danske kroner.

Begge var exceptionelt gode, da franskmændene koldblodigt sendte den engelske storklub Manchester City ud af dette års Champions League.

 (Photo by Agence Nice Presse/Icon Sport via Getty Images)

Chelseas manager er derfor blevet så imponeret over de to spillere,  begge 22, og der er stor sandsynlighed for, at den italienske manager vil hente de to spillere i en dobbel handel til sommer.

Silva, der dog også er blevet rygtet til andre klubber som Man Utd, har scoret otte mål og lavet otte assists i alle turneringer i denne sæson.

Den franske landsholdspiller Mendy vil angiveligt komme til at koste i omegnen af 120 millioner, hvor Silva er estimeret til at have en værdi på omkring 280 millioner danske kroner.

Ja, Monacos fantastiske sæson har dryppet succes ned på samtlige spillere, heriblangt også backen/defensiv midtbane Fabinho, der rygtes helt til kongeklubben Real Madrid.

Ligesom Fabinho rygtes det unge talent Mbappe også væk fra det franske, hvor Londonklubben Chelsea også nævnes som en af de mulige nye arbejdsgivere.