Romelu Lukaku fik ikke meget spilletid, og han formåede ikke at vise hvad han kunne, da han spillede for Chelsea. Nu viser belgieren virkelig hvad han kan hos Everton.

Af Lasse D. Drescher

Everton-stjernen Romelu Lukaku rygtes endnu engang til Stamford Bridge, og det er forståeligt. Den store belgiske angriber har haft en fantastisk sæson, og han er på nuværende tidspunkt Premier League-topscorer med hans 16 mål.

(Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

Romelu Lukaku har tidligere været på Stamford Bridge, dengang blev det bare ikke et succesfuldt ophold, og så blev Lukaku bare solgt videre. Chelsea har før lavet det uheldige nummer, hvor de bare sender en spiller væk, som så bliver verdensklasse efter nogle sæsoner. Kevin De Bruyne er et andet eksempel man kan hive frem, fra gemmerne.

Den blot 23-årige belgier ligner en spiller som kan overtage pladsen som førstevalg i angrebet, hos Antonio Conte. Footballtransfertavern skriver at Lukaku er blandt verdens bedste og farligste angribere på nuværende tidspunkt, og det kan man vel ikke være så uenig med dem i. Han scorer mange mål, og han spiller fantastisk. Det er også mærkværdigt at belgieren blot er 23 år gammel.

Læs også: Arsenal vil købe ind hos Premier League-konkurrent