Chelsea vandt i sidste sæson Premier League i manager, Antonio Contes, første sæson i spidsen. Den succes skyldtes flere centrale spillere. Nu vil én af dem væk fra London.

AF KRISTIAN PARIS

Det forlyder ny fra den spanske avis Marca.com, at Chelseas ubestridte førstevalg på målmandspositionen, Thibaut Courtois, ikke vil forlænge med Chelsea i øjeblikket, eftersom han øjner et skifte til Madrid.

Men det drejer sig ikke om den belgiske spillers tidligere klub, Atletico Madrid, men om bysrivalerne fra Real Madrid. Marca.com skriver nemlig, at de to parter længe har været i kontakt – faktisk i flere måneder. Hovedstadsklubbens præsident, Florentino Perez rygtes at være på udkig efter en langtidserstatning for klubbens nuværende keeper, Kelyor Navas, der ifølge mange ikke har niveau til de spanske og Champions League mestre.’

(Photo by Jean Catuffe/Getty Images)

Spillere som David de Gea og den nuværende Athletico Bilbao første målmand, Kepa Arrizabalaga, har også været nævnt som mulige førstevalg i hovedstadsklubben.
Perez og co. Var ikke i stand til at hente David de Gea på transfer deadline day for to år siden, og siden da har de jagtet spanieren.

Courtois selv har dog ikke opgivet at komme tilbage til Madrid, selvom han var udlejet til Atletico  Madrid i hele tre år fra Chelsea. Den 25-årige spillers kontrakt med London klubben løber lige nu indtil sommeren 2019, og selvom han har spillet godt for Chelsea på det seneste og eftersigende er glad i klubben, stiler han efter mere.

Det forlyder, at de to parter har snakket om en kontraktforlængelse, men, at Courtois ikke vil forlænge endnu, eftersom han måske ser en mulighed for at komme til Real Madrid næste sommer allerede.

Real Madrid er desuden også blevet sat i forbindelse med Jan Oblak fra Atleitoc Madrid, men det er usandsynligt, at de vil sælge til deres direkte konkurrenter fra samme by