Arsenal forventes lige nu at takke nej til en kæmpe aftale med deres nuværende trøje-producenter, Puma, for at skifte til en af konkurrenterne.
AF KRISTIAN PARIS
Puma og Arsenal har lige nu en fem-årig aftale på kontrakt, men Arsenal vil i følge flere medier ikke forlænge med firmaet, fordi de i stedet vil gå over til konkurrenterne fra Adidas.
I følge en velinformeret mand fra Arsenals inderkreds kan Arsenals nuværende aftale med Puma til en værdi af 1,5 milliarder, der udløber om to år, bliver erstattet af en ny aftale med konkurrenterne fra Adidas, der villige til at tilbyde en kontrakt, der sikrer klubben 500 millioner hver eneste år – frem for Puma 1,5 milliarder på fem år.
Rygterne går dog også på, at mærket Nike også er med i krigen om the Gunners nye trøjesponsor. Det bemærkelsesværdige er dog, at hvis det sker, kan Nike producere deres trøjer for første gang siden 1994.
Hvis man kigger på andre store engelske klubber, der også bliver sponsoreret af enten Puma, Adidas eller Nike, er der alligevel et godt stykke op til dem. Hvis man sammenligner med Chelsea, der får 600 millioner om året og Manchester United, der får 750 millioner om året, er der alligevel et godt stykke op.
I øjeblikker bliver der ikke kun forhandlet trøjesponsorater i Arsenal. Klubben er netop blevet beriget af tilbagevenden af stjerner som Jack Wilshere, Aaron Ramsey og Alexandre Lacazette, der alle tre på det seneste har været skadet. De kan meget vel komme på holdkortet i morgen, når klubben møder Stoke City i ligaen.
Med otte kampe tilbage er der et meget stort pres på Wenger og resten af Arsenal. Klubben er nemlig lige nu hele 13 point efter fjerdepladsen fra Tottenham – den plads, der sikrer klubben direkte adgang til Champions League næste sæson.
Modsat kan de sikre sig deltagelse i turneringen efter sommerferien ved at vinde Europa League. Indtil videre skal de dog lige slå CSKA Moskva i kvartfinalen om to uger.