Det er et kæmpe chok, der rammer den bedste engelske række, Premier League, i gårsdagens aviser. Det viser sig nemlig, at den middelmådige engelske klub Everton stadig står for næsten 100 % af en af deres tidligere managers nuværende løn.
AF KRISTIAN PARIS
Everton er derfor ved at søge om råd hos adskillige advokater, efter de har fundet ud af, at de stadig betaler 90 % af den tidligere manager for klubben, Ronald Koemans løn, der lige nu også er lønnet af det hollandske fodboldforbund, fordi han er landstræner.
Mediet the Liverpool Echo har afsløret de sensationelle nyheder i går. De slår fast, at de sidste 10 % af hollænderens løn bliver betalt af det hollandske fodboldforbund. Hvordan det kan lade sig gøre er en gåde.
Koeman blev fyret af Everton i oktober sidste år, efter de fik en forfærdelig start på sæsonen – så dårlig, at de var nede og rode omkring nedrykningszonen i Premier League.
Koeman var ansat på en 60 millioner om året kontrakt, da han overtog den blå del af Merseyside i juni 2016. Nu prøver klubben dog at lægge sag an mod holllænderen og det hollandske fodboldforbund.
Det er anden gang, at Everton har problemer med at betale en løn til en manager, der ikke længere er aktiv i klubben. Tilbage i marts 2016 var der problemer med fyringen af den spanskemanager Roberto Martinez, der heller ikke havde præsteret særlig godt med holdet.
Det endte med, at Everton skulle af med omkring 120 millioner kroner til den tidligere manager, og det vil klubben altså prøve at undgå nu.
Næste gang Everton skal i kamp er på lørdag, hvor de møder Mancehster City på hjemmebane. Her skal de forsøge at bibeholde deres niende plads i Premier League, som bestemt ikke er acceptabelt for en klub af deres kaliber.