PSG-stjernen Neymar rygtes allerede væk fra den franske storklub. Der er stor interesse i Neymar fra den spanske storklub Real Madrid, skriver et spansk medie.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Express skriver, at PSG-stjernen Neymar i en længere periode har overvejet skifte til en storklub. Dog er den storklub hverken Paris Saint-Germain eller FC Barcelona, men den spanske storklub Real Madrid.
Der er flere medier og journalister som skriver, at de mener det er tydeligt at Neymar ikke er glad. Det meldes at skiftet Neymar gjorde sig i sommers, på ingen måde har været en god ting for den brasilianske kreatør.
Neymar er ifølge mediet ikke glad for at spille under PSG-træneren Unai Emery. Samtidig med at Neymar og Edinson Cavani ikke er helt enige om hvad der skal ske på banen, og på standardsituationer.
Det spanske medie Don Balon melder nu, at Neymar skulle have jagtet et skifte til Real Madrid. Det meldes dog at Neymar først blev interesseret i et Real Madrid-skifte, efter at han forlod FC Barcelona.
Kunne et skifte til Madrid-storklubben være en mulighed?
Don Balon skriver samtidig at Real Madrid-præsidenten Florentino Perez skulle have samtaler, med Neymars far engang imellem. Det meldes at et skifte for Neymar kunne være på tale, i løbet af den nærmeste fremtid.
Det forventes at grunden til at Florentino Perez godt kunne ønske at Neymar kom til klubben, er formentlig for at erstatte Cristiano Ronaldo. Den portugisiske stjerne er stadig solid, og meget målfarlig.
Men Ronaldo har ikke den samme hurtighed og driblestyrke til at tage de lange sprinter. Derfor har Ronaldo ikke den samme gode mulighed for at søge mod baglinjen, som han tidligere har haft. Det er så der hvor PSG-stjernen Neymar kommer ind i billedet, som en solid tilføjelse.
Læs også: PSG går TRANSFER-AMOK: Vil hente de to største stjerner i Premier League