De forsvarende engelske mestre fra Stamford Bridge kom elendigt fra start i denne sæsons udgave af Premier League. Chelsea tabte hjemme 3-2 mod Burnley og var nede med hele 3-0 til pausestilling.

Af Anders Lang Jensen

Photo by Kieran Galvin/NurPhoto via Getty Images

Antonio Contes mandskab er hårdt ramt af skader flere mærkværdige situationer omkring enkelte spillere, der kører i kulissen hos London-klubben. Kampen måtte siges at være lørdagens helt store overraskelse på hele fodboldmenuen, der rullede fra det engelske hele lørdagen.

To røde kort til anfører Gary Cahill og et senere til Cesc Fabregas betød, at Chelsea, trods alt, flot kæmpede sig tilbage i opgøret og endte med at vinde 2. halvleg med 2-0. Som bekendt endte det dog stadig med et nederlag i første runde af sæsonen, hvor der skal forsvares et mesterskab på broen.

Photo by Darren Walsh/Chelsea FC via Getty Images

Men om kampen, for at holde topholdene under sig, forbliver med italienske Antonio Conte i spidsen, er der flere holdninger til. I hvert fald er den italienske manager favorit blandt Premier League-feltet til at blive fyret som den første manager i sæsonen.

Den 48-årige italiener sagde for få uger siden, at han frygtede at blive fyret i spidsen for Chelsea. Stridigheder omkring transfers og truppens bredde er problemer for Conte, der ikke har det bedste samarbejde med ejer af klubben Roman Abramovic.

Photo by Julian Finney/Getty Images

Den engelske avis The Mail beretter, hvordan oddsene ser ud for den italienske supermanager. Man kan få odds 4,5 hvis man tror på Conte som den først fyrede engelske manager. Dette er lavest af alle. Derefter kommer Stokes Mark Hughes og Newcastles Rafa Benitez som de næste på odds 5,5.