UEFA’s præsident fastslår, at han bliver nødt til at ekskludere PSG fra Champions League, hvis han vil være ligeså populær som den mand, han overtog posten fra, Michel Platini.
PSG er forståeligt nok bekymrede omkring deres fremtid i europæisk fodbold, efter UEFA’s præsident, Aleksander Ceferin, har udtalt sig omkring situationen i den franske klub i henhold til reglerne om Financial Fair Play.
Ifølge L’Equipe så er Ceferin bevidst om problemet.
-Hvis jeg vil være ligeså populær som Michel Platini, så bliver jeg nødt til at ekskludere PSG fra Champions League.
Udtalelsen kommer efter et interview i slutningen af sidste måned, hvor Ceferin udtalte.
-Vi er ikke bange for at straffe nogen. Ingen er over loven.
UEFA har allerede iværksat en undersøgelse mod den franske hovedstadsklub, vedrørende deres overholdelse af reglerne i FFP, efter rekordtransfers såsom Neymar og Kylian Mbappé blev hentet til klubben i løbet af sommeren.
PSG blev i 2014 sanktioneret for at have brudt FFP-reglerne. På det tidspunkt, at en af holdets største sponsorer, Qatar Turism Office, gav for mange penge.
Derfor kan et nyt brud på reglerne blive fatalt for pariserne, skriver AFP.