Real Madrids stjerne, Isco Alcorcon, anser angiveligt Champions League-finalen som knald eller fald i forhold til hans fremtidige karriere hos klubben.

De regerende europæiske mestre er videre til finalen for tredje sæson i træk, hvilket i sig selv er imponerende.

I semifinalerne slog man Bayern München ud, så nu venter et møde mellem Real Madrid og Liverpool i Kiev den 26. maj.

Zinedine Zidane har nogle store beslutninger, han skal træffe, når det kommer til udvælgelsen af holdet i Ukraine.

Jürgen Klopps startopstilling er noget mere forventelig, mens Real har en del flere muligheder at vælge mellem.

Og det forlyder, at beslutningen om, hvorvidt Isco starter inde eller ude, kan have nogle store konsekvenser til følge.

I følge det spanske medie, Don Balon, så vil Isco forsøge at tvinge sig væk fra Bernabeu denne sommer, hvis han ikke er iblandt de 11 startende spillere på det hold, der skal møde Liverpool i finalen.

En sand målfest forventes at ske i finalen, der som sagt er mellem Liverpool og Real Madrid. I denne sæson har de vist, hvordan man skal bære sig ad offensivt.

Zidane har spillere som Cristiano Ronaldo, Gareth Bale, Karim Benzema, Isco og Marco Asensio at vælge imellem i offensiven.

Mens Isco gik glip af det andet opgør mod Bayern München på grund af en skulderskade, så spillede han kun den første halvleg i opgøret på Allianz Arena.

Han startede i begge kampene i kvartfinalen mod Juventus, men den spanske playmaker blev altså i opgørene mod PSG i ottendedelsfinalen samt kampen mod rivalerne fra Barcelona i december måned.

Efter at have gået glip af flere store kampe foreløbigt i denne sæson, så vil Isco nu overveje, om en bænkplads mod Liverpool vil være det sidste, man ser til ham i Real Madrid.

Hvorvidt Zidane risikerer at gå ind til denne sommers transfervindue, med truslen om, at Isco forlader klubben, må vi se.