Den tyske midtbanespiller Bastian Schweinsteiger trækker sig tilbage for al international fodbold og fokuserer i stedet på karrieren i den engelske klub Manchester United.
Af David Paris
Den tyske midtbanespiller Bastian Schweinsteiger har i dag offentliggjort, at han stopper på landsholdet, efter 12 år og 120 kampe, hvor det blandt andet er blevet til en guldmedalje til VM.
31-årige Schweinsteiger er blandt Tysklands bedste spillere nogensinde, det hævder det engelske medie Goal og senest under sommerens EM slutrunde i Frankrig, beviste han sit værd, da han spillede fem kampe for fædrelandet.
Han fik sin debut i 2004 og etablerede sig hurtigt som en vigtig mand på den tyske midtbane. I 2014 vandt Schweini, som han også bare bliver kaldt, og resten af landsholdet, VM efter en finalesejr over Argentina. I 2006 og i 2010 kunne han prale af en bronzemedalje, mens han til EM i 2008 tabte finalen og derfor kun fik sølv.
Landsholdspensionen kommer efter en meddelse, som Schweinsteiger selv har skrevet og publiceret. Noget af den lyder: “Jeg har for nylig bedt træneren om ikke at udtage mig til landsholdet længere, fordi jeg gerne vil gå på pension.
“Jeg har fået lov til at spille 120 kampe for mit land, og jeg har gennemlevet nogle øjeblikke, som har været ubeskrivelige smuk og vellykket.
“Joachim Low (landstræner, red.) vidste, hvor meget EM 2016 i Frankrig betød for mig, fordi jeg virkelig ønskede at vinde denne titel, da vi ikke har været i stand til at vinde den siden 1996,” skrev han.
Intet tyder på, at tyskeren også trækker sig tilbage for klub-fodbolden i Manchester United, selvom det ikke er sikkert, at han får en hovedrolle på Jose Mourinhos mandskab, der skal prøve at generobre Manchester og i sidste ende det engelske mesterskab.