Aleix Vidal har ikke imponeret i de få minutter, han har fået under Luis Enrique, og han indgår efter sigende ikke i den spanske storklubs fremtidsplaner. Derfor gør han stor nytte i, at kigge sig om efter en ny, mulig destination.

Foto: Getty Images

Foto: Getty Images

af Emil Plovgaard

Men han skifter ikke til Galatasaray – eller enhver anden tyrkisk klub. Den Istanbul-baserede klub tog kontakt til Vidal, for at høre mulighederne for at leje den erfarne spiller, men forhandlingerne blev hurtigt afbrudt.

Problemet er angiveligt den nuværende terrortrussel i landet, og Vidal er derfor påpasselig med et skifte til landet på grund af de mange angreb i det seneste år.

Galatasarays administrerende direktør, Levent Nazifoglu, udtalte følgende til Sportx:

“Den nuværende terrortrussel har spillet en afgørende rolle i forhold til de afbrudte forhandlinger med Vidal.”

Vidal ikke den eneste spiller, der vender tomlen nedad til tyrkisk fodbold

Sportx skriver også, at han ikke er den eneste spiller, der har takket nej til Galatasaray på grund af terrortruslen mod landet.

Vidals situation hos Barcelona er kompliceret, og den ser ikke i øjeblikket ud til at blive forbedret.

Angiveligt kan Vidal heller ikke få lov til at skifte, før Luis Enrique har fundet sig en anden højreback, så det kan forhindre et muligt skifte.