Mestrene fra sidste sæson er ved at rydde gevaldigt op i deres trup. Flere medier bekræfter, at en af klubbens helt store spillere er på vej væk – men på en lejeaftale. 

AF KRISTIAN PARIS

Den engelske avis the Express skriver, at Conte og resten af Chelsea har valgt at udleje deres brasilianske forsvarsstjerne, David Luiz. Avisen hævder, at det er fordi, ham og manager, Conte, ikke kan sammen, og derfor vil han altså af med ham i resten af sæsonen.

(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Luiz har på seneste mistet sin plads i Chelsea startellever, hvor den unge danske Andreas Christensen er blevet foretrukket. Selvom Luiz har vist sig uhyre vigtig i de sidste par år er han åbenbart ikke så svær at erstatte. London klubben vil derfor sende brasilianeren af sted for at spille fast førsteholdsfodbold i en anden klub.

Den 30-årige brasilianer spillede sidst for Chelsea i klubbens 4-0 storsejr over Qarabag i Champions League i November. Siden da har han angiveligt været skadet med knæet. Han er kun netop blevet nævnt som en der træner med, og nu starter han altså inde i klubbens FA Cup opgør mod Norwich her, lørdag.

Som sagt kommer Luiz og Conte ikke godt ud af det med hinanden. De har angiveligt haft et skænderi over taktikken op til nederlaget mod AS Roma på 3-0 i Champions League. Træneren var angiveligt utilfreds med at blive udskiftet i kampen.

Conte har siden da hentet Ross Barkley til klubben fra Everton på en fem årig kontrakt. Et indkøb, der skal få klubben tilbage til sidste sæsons formidable niveau hvor klubben vandt Premier League igen. I denne sæson har de ikke spillet helt op til det de plejer, og faktisk ligger de kun nummer tre med hele 16 point op til førerholdet fra Manchester City