Af David Paris
Endelig er der styr på Everton igen. Premier League-klubben kunne for anden gang på under en uge juble over en sejr i den bedste engelske række og er ikke mere faretruende tæt på nedrykningsstregen. En klub af Evertons kaliber med spillere som Ross Barkley og Wayne Rooney på holdkortet, skal ikke ligge og rode i den nederste halvdel af rækken og det har alle folk omkring klubben også været klar over. Der blev taget nogle beslutninger for at få Merseyside-klubben tilbage på rette spor og en af dem, indebar at fyre Ronald Koeman for trænerjobbet.
Nu er Sam Allardyce ansat som ny træner og på grund af det kommer klubben formentlig på rette køl igen. Tidligere i dag, lørdag, slog Allardyce og co. danskerklubben fra Huddersfield med 2-0 og tidligere på ugen var det så West Ham United, Sam Allardyce tidligere klub, der stod for skud. Her endte kampen 4-0 i Evertons fravør.
Og det var netop i den kamp, at Evertons spillere – og i særdeleshed Evertons fans – fik onde ord og chokerende kommentarer med på vejen. West Ham-fansene mobbede Everton med deres dårlige præstationer. Ifølge det engelske medie Goal.com, skulle de have råbt:
“I har Sam Allardyce. I har Sam Allardyce. I har Sam Allardyce (som reference til, at han ikke var en særlig god træner i West Ham-tiden, red.). David Moyes forlod jer, fordi i er lort. David Moyes forlod jer, fordi i er lort. David Moyes forlod jer, fordi i er lort.”
Disse bemærkninger blev svaret af Everton-fansene med ordene: “Rooney. Rooney. Rooney. Rooney. Rooney. Rooney. Rooney (som reference til at Rooney i samme kamp havde lavet et vaskeægte hattrick, red.)”