Mesterne fra London vil ikke gøre meget for at holde på deres forsvars-es, der er jagtet af mange klubber i det kommende januar transfervindue. Læs, hvem det drejer sig om og hvorfor nedenfor.
AF KRISTIAN PARIS
Chelseas midtstopper David Luiz kunne formentlig skifte væk fra Chelsea allerede til januar. Flere medier melder om, at det er Real Madrid, der er interesseret i brasilianeren.
Ifølge RMC Sport, er den 30-årige forsvarer en af hovedstadsklubben i Spaniens højeste ønsker til vinter. Flere medier hævder allerede, at kongeklubben har taget kontakt til sydamerikaneren i håbet om at kapre ham til januar.
Rygterne komme efter, at der angiveligt er små skår i forholdet mellem Luiz og Chelsea træneren Antonio Conte. Det sker efter, spilleren blev droppet forud for Premier League kampen mod Manchester United tidligere på måneden.
Efter han ikke var med mod de røde djævle har Conte udtalt, at grunden til det var, at han ikke er sikker på Luiz’ fremtid i klubben. Siden da har man da heller ikke set særlig meget til brasilianeren, hvis plads er blevet overtaget af danske Andreas Christensen, der sammen med kollegerne Gary Cahill og Cesar Azpilicueta danner grundlaget for Contes solide 3-5-2 opstilling.
Denne behandling af spillere er ikke ny for Conte, der tidligere har været hård mod Diego Costa, som han opsagde samarbejdet med via en SMS; hårdt og brutalt.
Luiz blev hentet tilbage til London forrige sommer, efter han i 2014 blev solgt til PSG i Frankrig. I sidste sæson var han en nøglespillerne til Chelseas mesterskab og deres senere triumf i Premier League. Men den succes skulle angiveligt ikke gentage, og hvorfor Chelsea ligger nummer 3 i PL – hele 11 point efter City – er ikke til at vide. Måske det er fordi David Luiz ikke har spillet lige så meget som han gjorde sidste sæson?